Måned: maj 2019

Puds dine vinduer i Nysted strålende rene

Rene vinduer i Nysted

Hvis vinduespudsning er i din top-tre over rengøringsopgaver, som du hader, så kan det jo skyldes, at du mangler den rette teknik og den fornødne rutine.

Tilmed vil det nok være sådan, at det er en opgave, som du udskyder igen og igen. Det medfører, at dine vinduer bare bliver mere og mere snavsede, som tiden går. Når du så skal i gang med at pudse dem, så virker der som en nærmest uoverskuelig opgave bare at tænke på.

Inden du bare opgiver helt og lader vinduerne passe sig selv, eller ringer efter en professionel vinduespudser i Nysted, så kunne du jo lige give det en chance ved at følge denne lille guide i en nem og effektiv måde at pudse vinduer på. Opgaven er måske slet ikke så håbløst uoverskuelig, som du tror.

Vinduespudsning i to trin

Med denne metode sker vinduespudsningen så at sig i to trin. Første trin består af en grundig afvaskning af hele vinduet inklusive vinduesramme og vindueskarm. Andet trin består af en pudsning af selve glasruden.

Ved at sørge for at få vasket vinduet meget grundigt af, inden ruden bliver pudset, så forhindrer du, at snavset bare bliver kørt rundt med kluden, og du gør det meget nemmere at få selve pudsningen flot.

Sørg også for at have rent vand og rene klude og viskestykker at arbejde med under hele processen.

Den grundige afvask af vinduet

Til den første del af arbejdet, nemlig afvaskningen skal du bruge en blanding, der består af følgende:

  • Fem liter rent koldt eller lunken vand
  • En halv hættefuld salmiakspiritus
  • En skefuld opvaskemiddel

Salmiakspiritus er en krasbørstig væske, som har en rensende og affedtende effekt. Hav gerne et vindue stående åbent, når du arbejder med den

Sørg for at få skrubbet al snavs væk, og skift gerne vand og klude ud undervejs, hvis vandet bliver for snavset. Tør efter med et viskestykke.

Vask alle vinduerne, inden du går videre med trin 2.

Vinduespudsningens trin 2

Nu er du så nået dertil, at selve glasruden skal vaskes. Den er i princippet vasket ren, så nu er det bare den sidste finish, der mangler.

Til denne del af arbejdet har du brug for en lidt anderledes blanding. Du skal blande følgende:

  • Fem liter koldt eller lunken vand
  • En deciliter vand
  • En smule opvaskemiddel

Den syreholdige eddike vil neutralisere den basiske kalk, der er i vores postevand. Kalk kan sætte striber på ruden, hvilket du undgår ved at hælde eddike i vandet.

Når du vasker ruden med en blød klud eller en svamp, så skal du ikke bruge ret meget vand.

Når ruden er vasket, skal du have vandet af igen. Det gør du med en god vinduesskraber. Med den skal du ligesom trække vandet af ruden. Det gør du ved at sætte den oppe i det venstre hjørne og bevæge skraberen nedad fra side til side i en lang slangeagtig bevægelse.

Stop op undervejs, og tør skraberen af for overskydende vand. Når du fortsætter, skal du sætte skraberen lidt længer tilbage end det sted, du er nået til. Det gør du for at mindske risikoen for striber på ruden.

Når du når ned i det modsatte nederste hjørne, er ruden pudset færdig. Tør skraberen af, og tør også vindueskarmen helt tør for spildt vand.

Så er du helt færdig. Måske blev resultatet ikke af en professionel standard, men det kan komme med rutinen.

Hvilke lånetyper findes der

Bankboks

I dag er det nemt at låne penge online, og her kan du finde forskellige former for lån. Men også i banken kan du få billige lån grundet en særlig lav rente, som måske kan vise sig at være nyttig for dig. Står du og skal låne penge, så kan det være svært helt at finde ud af, hvilke typer af lån der er på markedet, og hvor du finder billige lån henne. For selvom det er nemt at låne nogle steder, så kan det også vise sig at være et dårligt valg.

I løbet af de sidste par år er markedet for ejerboliger steget enormt, og det har for mange betydet, at de har lånt penge i banken. Det samme gør sig gældende for mange bilejere, der skal have hjælp til at finansiere bilen. Om du skal købe bolig, ny bil eller noget helt tredje, kan være afgørende for dine lånemuligheder og det valg, der er bedst for dig. Læs med, og bliv lidt klogere på de forskellige lånemuligheder.

Billige lån online

Først har vi en af de populære online lånemuligheder, nemlig de billige lån, der går op til 7.000 kr. Dette er en af de hurtigste måder, hvorpå du kan låne penge, da du ofte vil få pengene ind på din konto samme dag, som du vælger at ansøge om og underskrive din låneaftale. Der stilles ikke særlig mange krav til dig, og din låneudbyder vil vurdere, om du er egnet til at låne. De billige lån lånes online, typisk via e-mail. Det gør det nemt og hurtigt for begge parter.

Der skal altid gå 48 timer, før du kan underskrive din låneaftale på billige lån, og herefter overføres pengene relativt hurtigt efter. Men ved de billige lån er der ofte en høj ÅOP på lånet. Dette tal angiver, hvor meget dit lån vil koste dig om året i procent. I tallet er der taget højde for både gebyrer og renter, og derfor er dette tal det bedste udgangspunkt for dig, når det handler om de billige lån.

Kviklånet

En anden type lån, som du kan finde online, er det velkendte kviklån. I dag sidder mange fast i denne lånetype, da det er muligt at låne op til 50.000 kr. her, hvilket for nogle kan ende med skyhøje renter og gebyrer. Kviklånet adskiller sig fra ovenstående ved lånets løbetid og beløbet, som du kan låne. Du kan nemt optage dette lån, og ansøgningsprocessen er hurtig og enkel. Kviklån egner sig særligt godt i akutte situationer, da du ikke skal vente i 48 timer for at få pengene udbetalt.

Du kan også helt selv bestemme, hvad pengene skal bruges på, og du behøver ikke stille nogen form for sikkerhed. Dog gælder det også her, at du skal være meget opmærksom på de årlige omkostninger, da du også her vil have høje renter og gebyrer. Samtidig kan løbetiden være afgørende for, hvor godt lånet kan betale sig for dig.

Banklånet

Denne type lån er nok et af de mest velkendte og klart den bedste mulighed på markedet. Dette lån er det, du optager i banken, og som er beregnet ud fra din indkomst, dine udgifter og dit daglige budget. Banken stiller altid høje krav til din økonomi, hvilket kan ses som en god sikkerhed for dig, så du ikke kommer til at låne for mange penge. Et lån i banken fungerer på helt anden vis end et af de billige lån online.

Låner du penge i banken, så vil du typisk have en fast rente, der er meget lavere end på de andre lån. Samtidig vil lånet være billigere for dig, da de vurderer værdien i din bolig og din bil. Dog skal du ned i din bank og tale fysisk med din bankrådgiver, hver gang lånet skal drøftes. Banklånet er klart det bedste og mest sikre valg for dig, hvis du skal låne et større beløb. Der er nemlig en minimumsgrænse i forhold til det beløb, du skal låne, hvilket adskiller banklånet fra de billige lån, kviklånet og SU-lånet.

SU-lån

Er du studerende, så har du en helt særlig mulighed for at låne penge. Et studielån er tiltænkt studerende, så de kan få mere overskud rent økonomisk i deres hverdag. Disse penge kan du låne hver måned som studerende, og du kan låne omkring 3.000 kr. hver måned. Det betyder også, at lånet fungerer på anden vis end de andre tre.

Der er nogle fordele forbundet med et SU-lån, og en af dem er, at du selv bestemmer, hvor ofte du vil have udbetalt pengene, og du behøver heller ikke få det fulde beløb. Samtidig skal du ikke betale noget, mens du er studerende. Afdragsordning og rentebetaling sker først, når du har færdiggjort dit studie. Derfor skal du først bekymre dig om dette, når du er ude på den anden side. Det kan dog være en ulempe, hvis du ikke vil være forgældet i en for ung alder. SU-lånet må du nemlig ikke betale af, som det passer dig. Her skal du betale af over et antal år, og det betyder for dig, at lånet kan tage mange år at slippe af med.

Lån er en vurderingssag

Her har vi gennemgået nogle af de mest typiske lånemuligheder, du har. I sidste ende er det op til dig at vurdere, hvilket lån der passer bedst til dine ønsker og behov. Det er dog vigtigt, at du altid har renter og gebyrer med i tankerne. For selvom lånebeløbet ikke er så højt, så er det de andre udgifter, der kan koste dig mange penge i sidste ende.