Benoit undersøger i hans artikel valgsystemer som et biprodukt af partisystemer. Han analyserer først den gængs opfattelse om at valgsystemer er årsagen, men udfordrer denne ved at undersøge elektorale system som et produkt af partisystemer.
Fundamentet for denne antagelse om relationen mellem det valgsystem og partisystem kan tilskrives Duvergers lov:
“The simple- majority single-ballot system favors the two-party system. (Duverger 195)
Som naturligt følge argumenterede Duverger for at elektorale systemer med proportional repræsentation var den driven kraft bag multi-parti systemer i mange lande . Dette argument hævder at PR foretrækker majoritets systemet.
Duvergers lov: valgsystemet → partisystemet
– Simple-majority single ballot-system → Topartisystem.
– Proportional repræsentation (PR) → Flerpartisystem
Der kan være tale om endogenitet, kan partisystemet ikke forme valgsystemet?
Endogenitet i relationen mellem elektorale system og partisystem
Valgsystemer med til at forme partisystemer, og ikke er ikke blot mekanisk med til at bestemme hvor mange og hvilke slags partier som gør sig gældende. De former også partier gennem psykologiske incitamenter som de udøver på partieliter og vælgere.
Det understreges at forholdet mellem valg- og partisystemer er gensidige. Elektorale institutioner former partisystemer men at de er formet i et miljø af partisk elektoral konkurrence. Politiske aktører tilpasser sig til strategiske incitamenter givet af de elektorale love, men disse tilpasninger er modificeret af de institutionelle indstillinger som er med til at transformere deres strategier.
Benoit argumenterer at hvis det valgsystem er formet af partisystemet, som det er med til at determinere, så kastes der tvivl på en uafhængig kausal effekt, som det valgsystem har på partisystemet. Med udgangspunkt i dette fremfører Benoit endogenitet i relation mellem det valgsystem og partisystemet hvilket er argumentet for hans artikel.
Faktorer der kan forandre et valgsystem:
- Politiske partier: ændringer af valgsystemet sker pga. partiers målsøgende adfærd (goal-seeking).
- Ikke-politiske parti aktører: Den udøvende magt (the executive) kan nedlægge veto omkring forandringer i valgsystemet
- Eksterne aktører: Koloniale indflydelser
- Ikke-politiske eksperter:
- Historie: Historiske mønstre som påvirker hvordan fremtidige institutioner agerer.
- Samfund: Proportional repræsentation opstod først i de mest heterogene lande (Hypotese)
- Økonomi: Afhængighed af ekstern handel – Naturen og spredningen af økonomiske interesser.
- Forandring: Elektorale reformer
Stabilitet i valgsystemer og institutionel ligevægt
Benoit afslutter med at kommentere hvordan denne gennemgang af forandring i valgsystemer kan forklare hvordan valg institutioner forandres og i hvilken retning de højst sandsynligt vil forandre sig til.
Et afgørende argument er at så snart et partisystem er adapteret til et valgsystem og så snart at partier der er i stand til at modificerer reglerne ikke længere har incitament til at gøre det så vil valginstitutioner nå en ligevægt – Og ved fraværet ekstern shock mod denne ligevægt, så vil valgsystemer stoppe med at forandre sig.
Benoit kommenterer dog hvordan denne tilstand af ligevægt er afhængig af hvilket partisystem den er funderet i. Institutionel ligevægt er på den lange bane mest sandsynlig ved systemer. karakteriseret af proportional repræsentation (Colomer 2005), fordi de her med størst sandsynlighed vil opnå størst opbakning blandt en bred koalition af aktører.
3 generelle tendenser gør sig gældende for stabilitet i valgsystemer og institutionel ligevægt
- Valgsystemer vil forblive uforandret, når der ikke er noget parti eller en koalition som har magten til at adoptere et alternativt valgsystem.
- Den generelle tendens er at valgsystemer vil forblive uforandret fordi restriktive regler angående en mulig modifikation, gør det for besværligt og omkostningsfuldt eller praktisk talt umuligt for interesserede partier at forandre det.
- Der er usædvanlige tilfælde, hvor forandringer i valgsystemer forekommer som resultat af uventede politiske begivenheder (Regime forandringer, nye bevægelser, valgregulering eller eksternt drevne begivenheder)