Har du nogenlunde en forestilling om, hvordan du gerne vil have din have til at se ud? Har du kun nogle vage idéer til havens udformning? Eller vil du i det hele taget gerne guides godt videre med hensyn til mange aspekter af det med at indrette og anlægge en have?

Så er der masser af gode idéer og inspiration at hente rundt omkring. Du kan jo enten starte med at tage rundt og kigge på haver. Enten hos venner, familie og naboer eller i store offentlige haver eller parker. Eller du kan som det første surfe lidt rundt på nettet og lade dig inspirere der. Det er i hvert en god start at se dig lidt omkring og lægge planer, inden du bare går i gang på må og få.

Hvad vil du gerne have?

Inden du går i gang med nogle mere konkrete planer, så er det en god idé at lave en liste over, hvad du gerne vil bruge haven til.

Skal der være en terrasse? Vil du gerne have noget nyttehave? Er et stort rosenbed på din ønskeliste? Skal der være nogle legeredskaber eller -områder til ungerne eller hunden? Skal du primært have anlagt en græsplæne? Ønsker du dig nogle højbede eller måske en nedgravet terrasse med læ? Har du brug for et haveskur?

Skal haven i det hele taget mest være en prydhave eller en aktivitetshave? Er det der, du skal slappe af i weekenden og til hverdag efter en lang arbejdsdag, eller slapper du netop bedst af ved at gå og ordne noget praktisk?

En have kan mange ting. Den kan give dig masser af frisk luft, og den kan være både rekreativ og kreativ.

Find ud af, hvad din have skal kunne give dig og din familie. Så kan du tage afsæt i det, inden du går i gang med at indrette hjemmets ekstra rum.

Anlægning af haven

Når du har en skitse over haven, så kan du nemmere overskue hele havens areal, og så kan du nemmere gå i gang med at anlægge den. Du kan med fordel dele haven ind i mindre stykker, så du fra starten fastholder din plan. Har du børn, så lad være med at vente med at indrette deres del af haven.

Det kan nemlig tage mange år at anlægge en have færdig. I hvert fald, hvis det er en større have. Nogle bliver faktisk aldrig rigtig færdig med det. Det kan være en ongoing proces, som ikke nødvendigvis behøver at blive færdiggjort.

Placer terrassen og få lagt fliserne som noget af det første. Det giver en vis struktur, som du kan arbejde videre ud fra. Husk på, at det er en proces at anlægge en have, og at det ikke nødvendigvis behøver at bliver gjort færdig i sæson et.

Beplantningen

En stor og vigtig del at af havebrug er naturligvis beplantningen. Der er plads til mange planter i en have. Derfor kan der også foregå en vis udvælgelse i forhold til planter. Hvilket planteliv ønsker du i din have? Du kan jo plante alt fra nåletræer til vintergækker og alt derimellem. Det kan godt virke temmelig uoverskueligt at skulle beplante en hel have.

Igen er det en god idé at tænke både i helheder og i detaljer. Rom blev ikke bygget på en dag – og det bliver en flot have heller ikke.

Ønsker du at få noget vejledning om udeplanter, som f.eks færdighæk, rullegræs, træer og buske samt noget inspiration til denne del af havebrugen, så er der masser at hente på Plantelivet.dk. Hvis du besøger Plantelivet.dk først, så vil du være meget bedre rustet til at træffe nogle valg i forhold til din beplantning. Desuden kan du også finde meget information om de mange andre aspekter ved det givende haveliv.

I dag er det nemt at låne penge online, og her kan du finde forskellige former for lån. Men også i banken kan du få billige lån grundet en særlig lav rente, som måske kan vise sig at være nyttig for dig. Står du og skal låne penge, så kan det være svært helt at finde ud af, hvilke typer af lån der er på markedet, og hvor du finder billige lån henne. For selvom det er nemt at låne nogle steder, så kan det også vise sig at være et dårligt valg.

I løbet af de sidste par år er markedet for ejerboliger steget enormt, og det har for mange betydet, at de har lånt penge i banken. Det samme gør sig gældende for mange bilejere, der skal have hjælp til at finansiere bilen. Om du skal købe bolig, ny bil eller noget helt tredje, kan være afgørende for dine lånemuligheder og det valg, der er bedst for dig. Læs med, og bliv lidt klogere på de forskellige lånemuligheder.

Billige lån online

Først har vi en af de populære online lånemuligheder, nemlig de billige lån, der går op til 7.000 kr. Dette er en af de hurtigste måder, hvorpå du kan låne penge, da du ofte vil få pengene ind på din konto samme dag, som du vælger at ansøge om og underskrive din låneaftale. Der stilles ikke særlig mange krav til dig, og din låneudbyder vil vurdere, om du er egnet til at låne. De billige lån lånes online, typisk via e-mail. Det gør det nemt og hurtigt for begge parter.

Der skal altid gå 48 timer, før du kan underskrive din låneaftale på billige lån, og herefter overføres pengene relativt hurtigt efter. Men ved de billige lån er der ofte en høj ÅOP på lånet. Dette tal angiver, hvor meget dit lån vil koste dig om året i procent. I tallet er der taget højde for både gebyrer og renter, og derfor er dette tal det bedste udgangspunkt for dig, når det handler om de billige lån.

Kviklånet

En anden type lån, som du kan finde online, er det velkendte kviklån. I dag sidder mange fast i denne lånetype, da det er muligt at låne op til 50.000 kr. her, hvilket for nogle kan ende med skyhøje renter og gebyrer. Kviklånet adskiller sig fra ovenstående ved lånets løbetid og beløbet, som du kan låne. Du kan nemt optage dette lån, og ansøgningsprocessen er hurtig og enkel. Kviklån egner sig særligt godt i akutte situationer, da du ikke skal vente i 48 timer for at få pengene udbetalt.

Du kan også helt selv bestemme, hvad pengene skal bruges på, og du behøver ikke stille nogen form for sikkerhed. Dog gælder det også her, at du skal være meget opmærksom på de årlige omkostninger, da du også her vil have høje renter og gebyrer. Samtidig kan løbetiden være afgørende for, hvor godt lånet kan betale sig for dig.

Banklånet

Denne type lån er nok et af de mest velkendte og klart den bedste mulighed på markedet. Dette lån er det, du optager i banken, og som er beregnet ud fra din indkomst, dine udgifter og dit daglige budget. Banken stiller altid høje krav til din økonomi, hvilket kan ses som en god sikkerhed for dig, så du ikke kommer til at låne for mange penge. Et lån i banken fungerer på helt anden vis end et af de billige lån online.

Låner du penge i banken, så vil du typisk have en fast rente, der er meget lavere end på de andre lån. Samtidig vil lånet være billigere for dig, da de vurderer værdien i din bolig og din bil. Dog skal du ned i din bank og tale fysisk med din bankrådgiver, hver gang lånet skal drøftes. Banklånet er klart det bedste og mest sikre valg for dig, hvis du skal låne et større beløb. Der er nemlig en minimumsgrænse i forhold til det beløb, du skal låne, hvilket adskiller banklånet fra de billige lån, kviklånet og SU-lånet.

SU-lån

Er du studerende, så har du en helt særlig mulighed for at låne penge. Et studielån er tiltænkt studerende, så de kan få mere overskud rent økonomisk i deres hverdag. Disse penge kan du låne hver måned som studerende, og du kan låne omkring 3.000 kr. hver måned. Det betyder også, at lånet fungerer på anden vis end de andre tre.

Der er nogle fordele forbundet med et SU-lån, og en af dem er, at du selv bestemmer, hvor ofte du vil have udbetalt pengene, og du behøver heller ikke få det fulde beløb. Samtidig skal du ikke betale noget, mens du er studerende. Afdragsordning og rentebetaling sker først, når du har færdiggjort dit studie. Derfor skal du først bekymre dig om dette, når du er ude på den anden side. Det kan dog være en ulempe, hvis du ikke vil være forgældet i en for ung alder. SU-lånet må du nemlig ikke betale af, som det passer dig. Her skal du betale af over et antal år, og det betyder for dig, at lånet kan tage mange år at slippe af med.

Lån er en vurderingssag

Her har vi gennemgået nogle af de mest typiske lånemuligheder, du har. I sidste ende er det op til dig at vurdere, hvilket lån der passer bedst til dine ønsker og behov. Det er dog vigtigt, at du altid har renter og gebyrer med i tankerne. For selvom lånebeløbet ikke er så højt, så er det de andre udgifter, der kan koste dig mange penge i sidste ende.

H1: Finder støtte eftersom muligheden for elektoral accountability for økonomisk præstation er stærkere i demokratiske regimetyper, hvor magten er delt, end i parlamentariske systemer, hvorfor ‘’we are more likely to observe electoral accountability for the economy under presidentialism than under parliamentarism (ibid. 2007: 78)

H2: Finder støtte i Figur 1, fordi ‘’in legislative elections in presidential systems, we see that the coefficient on both high and low clarity concurrent elections are greater in size and are estimated more precisely than elections in high-clarity parliamentary systems’’ (ibid. 2007: 77)

H3: Finder støtte i Figur 1 og Figur 3, fordi ‘’concurrent executive elections in presidential systems, regardless of the clarity of responsibility, exhibit greater responsiveness to economic conditions than high clarity parliamentary elections. Secondly, the results for non-concurrent executive elections suggest that high clarity may compensate for non-concurrence’’ (ibid. 2007: 77)

Parliamentarism vs. Semi-presidentialism

H4: Finder delvist støtte, fordi ‘’strong evidence of accountability for economic performance under two specific conditions: for the president’s party in executive elections held under unified government, and for both the president’s and the PM’s party in assembly elections held under cohabitation. In the case of the president’s party, the relationship between performance and the vote contradicts standard referendum theories of economic voting. This suggests that neither concurrence nor clarity of responsibility is primarily responsible for enhancing or attenuating electoral accountability under semi-presidentialism; rather, cohabitation or unified government plays the critical role.

Kritik:

Teksten udspringer af en kritik af tidligere forskning, der ikke har haft demokratiske regimetypers variation i muligheden for at reagerer på tilskrivelsen af ansvar for øje, men blot har haft øje for demokratiske regimetypers variation i muligheden for at tilskrive ansvar.

Kousser & Ranney (2015)

Teksten kort

Teksten er af redegørende karakter og gennemgår en række centrale karakteristikker ved det amerikanske system i sammenligning med samme karakteristikker i andre lande:

Elementer der sammenlignes:

–        Relationen mellem den udøvende, lovgivende magt og dømmende magt

–        Omfanget af domstolsprøvelse (judicial review)

–        Omfanget af, hvor disciplinære partierne er over for deres medlemmer

–        Hvorvidt en stat kan have et styre, hvor partierne delvist deles om magten (dvs. hvor fx. Demokraterne har præsidentpost, mens Republikanerne har flertal i Kongressen)

–        Den politiske beslutningsproces

–        Omfanget af deadlocks og håndteringen af sådanne

Definition med henvisning af centrale variable og relevante ord

Seperation of powers: ‘’denotes the constitutional division of government power among seperate legislative, executive, and judicial branches’’ (Kousser & Ranney 2015: 713)

I USA

• Legislative power → Kongressen
• Executive power → præsidenten
• Judicial power → federal court/U.S Supreme Court

Checks and balances: ‘’each branch can keep the other two branches from invading its constitutional powers’’ (Kousser & Ranney 2015: 714).

Judicial review: ‘’…the power of a court to render a legislative or executive act null and void on the ground of unconstitutionality’’ (Kousser & Ranney 2015: 714-715).

Divided party control of government: Mens det i parlamentariske systemer ikke er muligt kun at have kontrol over enten den lovgivende eller udøvende magt, kan man i USA pga. ‘seperation of powers’ have kontrol over f.eks. den lovgivende magt (kongressen) uden at have kontrol over den udøvende magt (præsidentembedet)

Ticket spliting: Pga. af muligheden for ‘divided party control of government’’ i USA, er det muligt for de amerikanske vælgere at stemme på et kandidat fra ét parti i Præsidentvalget og en kandidat fra et andet parti til valget til Kongressen, hvorfor de kan ‘’split their ticket’ (Kousser & Ranney 2015: 735).

Hvad er de(n) central(e) påstand(e)?

Teksten er redegørende, men kan siges at ‘’påstå’’ følgende ud fra sammenligninger mellem USA og andre lande på de elementer, jeg nævnte i starten:

Relationen mellem den udøvende, lovgivende magt og dømmende magt

–        I USAs præsidentielle system magten tredelt

–        I de fleste demokratiske systemer er magten ikke tredelt

–        I DK er den dog tredelt

Omfanget af domstolsprøvelse (judicial review)

–        USA er et af få lande, hvor den dømmende magt gives til den absolut øverste appelinstans (Supreme Court), hvorfor den dømmende magt har utrolig stor indflydelse på den politiske proces i USA, hvor de f.eks. kan afgøre ja/nej til abort

–        I f.eks. Italien gives ‘the final word’ ofte til særlige domstole frem for til ‘bodies of their regular court systems’’ (Kousser & Ranney 2015: 715), hvor den dømmende magt ikke besidder ligeså meget magt og indflydelse som i USA

Omfanget af, hvor disciplinære partierne er over for deres medlemmer

–        I USA kan partiledere ikke disciplinere dets medlemmer som følge af f.eks. ikke at følge partilinjen, fordi det medlem, der vinder et partis spot i enten Huset eller Senatet automatisk tildeles office uden partiet kan gøre noget. Partilederne kan dog selvfølgelig  true med at slække på kampagnepenge til den givne kandidat i fremtiden.

–        I de fleste andre lande kan partiledere true dets medlemmer med f.eks. at fjerne dem fra minstreposter

Hvorvidt en stat kan have et styre, hvor partierne delvist deles om magten

–        I USA kan f.eks. Demokraterne sidde på præsidentposten, mens Republikanerne sidder på Kongressen, fordi det er to separate valg → ses ofte i USA!

–        I de fleste andre lande skal man sidde på begge pga. begge afgøres i samme valg

Den politiske beslutningsproces og håndteringen af deadlocks

–        I USA gør forfatningen det svært at lave love, fordi den ikke tillader partier i ligeså høj grad som i parlamentariske systemer (hvor lovgivende og udøvende smeltes sammen) at nå til enighed, hvorfor der ofte er deadlock i USA, fordi de to seperate magtbesiddere er uenige

–        Løsningen i USA har ofte – på især udenrigspolitikken – været unilateral action af præsidenten for at overkomme deadlocks

–        Eksemplificeret. ved Lincoln inden borgerkrigen, Truman i Korea, Kennedy i Vietnam, H.W. Bush i Somalia, Clinton i Bosnien og Bush i Afghanistan og Irak.

Omfanget af deadlocks og håndteringen af sådanne

–        I USA er der ofte store problemer med at nå til enighed, mens der i parlamentariske er mindre jf. førnævnte pointe om den lovgivende og den udøvende magt sammensmeltning

Teksten understreger vigtigheden af at undersøge ikke blot vælgernes mulighed for at tilskrive ansvar for politiske outcomes, men tilmed muligheden for at reagerer på denne tilskrivelse af ansvar. Muligheden for dette varierer på tværs af demokratiske regimetyper, hvorfor teksten giver et perspektiv på, hvilke demokratiske regimetype, der bedst fremmer electoral accountability og generelt demokratiet. Puzzlen er som de selv beskriver: ‘’Do voters reward or punish incumbents for retrospective performance similarly in different democratic regimes?’’

Central(e) variable: hvad er X og Y, og hvilken sammenhæng argumenteres der for?

X: Demokratisk regimetyper

Y: electoral accountability

Z: sammenhængen betinget af muligheden for at reagere på tilskrivelsen af ansvar i det givne demokratiske regimetype

Definition med henvisning af centrale variable og relevante ord

Electoral accountability: ‘’… the voters’ capacity to reward or sanction incumbents, accountability depends on two sets of conditions: 1) voters’ ability to assign responsibility for performance outcomes to incumbents, and 2) voters’ ability to act upon those assignments of responsibility. If voters know who is responsible but cannot act upon that attribution, accountability is impossible (Hellwig & Samuelt 2007: 68).

Assignment of accountability: whether voters’ can differentiate between political actors and, accordingly,assign policy responsibility (ibid. 2007: 69).

Possibility of acting upon the assignment: the extent to which they give voters the opportunity to act upon their judgements (ibid. 2007: 69).

• Dette er nyt og Hellwig & Samuels bidrag!

Demokratiske regimetyper:

Presidential systems: both branches of government are directly elected and the head of government is not accountable to the legislature (ibid. 2007: 72).

Semi-presidential systems: both branches of government are directly elected, but the head of government (the prime minister) is accountable to the legislature (ibid. 2007: 72).

Parliamentary systems: …those in which no directly elected executive exists (ibid. 2007: 72).

Concurrence: applies to pure presidential regimes only and indicates whether or not the executive and legislative elections occurred simultaneously.

• fx Præsidentielle valg i USA samme år som valg til Senatet og Huset

Cohabitation: occurs only in semi-presidential systems and indicates when the president and prime minister come from different parties that are also not in coalition with each other.

Hvad er de(n) central(e) påstand(e)?

Electoral accountability varierer på tværs af forskellige demokratiske regimetyper pga. at variation i magtdelingen, den elektorale cyklus og sameksistens/cohabitation resulterer i forskellige muligheder for at act upon the assignment of responsibility

Opstiller 4 hypoteser ud fra den antagelse, at magtdelingen, den elektoral cyklus og sameksistens/cohabitation påvirker, hvorvidt vælgeren har mulighed for at reagere på sin tilskrivning af ansvar:

(1)  Electoral accountability for the economy is stronger in separation of powers systems than in pure parliamentary systems, ceteris paribus.

(2)  In separation of powers systems, electoral accountability is relatively greater in executive compared to legislative elections, ceteris paribus.

(3)  In pure presidential systems, electoral accountability is conditional on the electoral cycle: economic voting is stronger under concurrence and weaker under non-concurrence.

(4)  In semi-presidential systems, electoral accountability is conditional on the composition of the executive: under unified government, voters assign responsibility to the president and his party and, under cohabitation, voters assign responsibility to the prime minister’s party but not to the president or his party.

Mekanismerne:

Ability to assign og ability to act upon judgement

Vælgere skal kunne have mulighed for 1) at tilskrive ansvar og 2) at reagerer på denne tilskrivning af ansvar ved f.eks. at stemme, dvs. udtrykke sin reaktion over for parten, der er blevet tilskrevet ansvar

2) er central for teksten og afhænger af de demokratiske regimetypers magtdeling, den elektorale cyklus og sameksistens/cohabitation

Mekanismer bag magtdeling, elektoral cyklus og cohabitation

–        Disse synes at forstærke muligheden for electoral accountability i 1) regimetyper hvor magten er delt, 2) regimetyper hvor der som følge af denne seperation af magt er både concurrent og non-concurrent valg og i 3) regimetyper hvor cohabitation finder sted (semi-presidentielle systemer).

1)     Fordi ‘’…variation in the extent of accountability derives from the fundamental institutional differences between democratic regimes: the separation of origin and survival of branches of government’’ (ibid. 2007: 69).

2)     Fordi ‘’The electoral cycle may affect the relative clarity of responsibility indirectly through its direct effect on party-system fragmentation, but it also has a more direct effect. In systems with separate executive and legislative elections, concurrence should enhance and non-concurrence should attenuate electoral accountability. Concurrence not only sharpens the focus on the entire government’s performance, it also gives voters who believe both branches are co-responsible for policy performance the ability to hold both branches to account (ibid. 2007: 70).

3)     Fordi ‘’…divided or unified control of the executive in semi-presidential systems give voters distinct opportunities to hold incumbent politicians to account (ibid. 2007: 71).

Kausalmodel

Demokratisk regimetype → electoral accountability

• Betinget af muligheden for at reagerer på skrivelse af ansvar

Centrale argument

Forskellige demokratiske regimetyper/formater er forbundet med forskellige mønstre af electoral accountability. Især variation i magtdeling synes afgørende, fordi denne medfører variationen i elektoral cyklus og muligheden for sameksistens/cohabitation, idet ingen af disse to sidsnænvte er mulige i parlamentariske systemer. Derfor bliver electoral accountability fundet stærkere i presidentielle og semi-præsidentielle systemer. Forskningsmæssigt er pointen at adskille det at tilskrive ansvar til en fx en regering og det at kunne reagere på selvsamme tilskrivelse.

Opsummerende: The authors argue that electoral accountability should thus be highest in systems with separation of powers (presidential systems), where elections for the executive and the legislature are held at the same time.

Empiriske fund

Frankrig og Tyskland tekster til brug af modellen på empiri fra holdtime, uvæsentligt for eksamen:

Dalton, R. J. (2015) Politics in Germany in Powell in G. B., Dalton, R. J. and Strøm, K. Comparative Politics Today. A World View, 11th ed. Pierman, pp: 279-284+296+304-308 (11 pages)

Schain, M. A. (2015) Politics in France in Powell in G. B., Dalton, R. J. and Strøm, K. Comparative Politics Today. A World View, 11th ed. Pierman, pp: 223-224+251-257 (9 pages)

Definition(er):
Principal-agent-teori: Principaler uddelegerer og bestemmer ansvar til agenter som agenten udfører.
Inter-party mode: Partierne er ’viklet ind’ i regeringen og er en inkorporeret del af den lovgivende forsamling.
Non-party mode: Partierne er ikke en del af det lovgivende eller udøvende system og MP’er agerer uafhængigt af regeringen.

Sieberer, U. (2011) ‘The institutional power of Western European parliaments: A multidimensional analysis, West European Politics, 34(4): 731-754 (AUL):

–        Teorien er baseret på RC-teori, og siger at principalen i systemet er vælgerne, som delegerer ansvar til agenter som er Parlamentet/Folketinget → regering/ministre → bureaukratiet.

Lovgivende forsamling/folketingets magtdimensioner – deres magt er afgjort af institutionelle forhold/set-ups: Disse forhold er sat i stand for at føre kontrol med agenterne (ministre og regering) fra både vælgernes og parlamentets side →
Spørgsmålet vi stiller os selv er: Hvor magtfulde er den lovgivende og udøvende forsamling (parlament og regering).

1. Direkte indflydelse (Direct influence)
2. Kontrol med agendaen
3. Finanslov
4. Lovgivende magt à kan foreslå, omformulere eller ændre lovgivning (redraft or amend)
5. Ex-Ante = Elektoral kontrol
6. Valg af politikere (investiture vote = valg af personer i bestemte stillinger)
7. PFCI à Mål for den autonomi parlamentet har til at vælge uden ekstern indflydelse 1) antallet af kandidater og hvilke 2) embedsmænds-stillinger ell. lignende: formand for parlamentet, ombudsmand, regering mv. som de har mulighed at ”vælge til”.
8. ICI à Sandsynlighed for at vælge en agent med rette præferencer, medieret af institutionelle strukturer. Udregnes som: PFCIxMajoritets krav(simpel=1, absolut=1.5, kvalificeret=2)+valgmetode(hemmelig afstemning=+0.33 ellers intet).
9. Elektoral kontrol, aggregeret ICI for alle valg-stillinger.
10. Ex-Post = Kontrol funktioner
11. Kommission à fremskaffe dokumenter, eller tilkalde vidner
12. Strukturer à antallet, størrelsen, sammenhæng ml. kommission og regering, opgaver pr. person i kommissionen.
13. Spørgsmål à antallet af muligheder for at rejse spørgsmål
14. Rettigheder à Kommissioners mulighed for at fremskaffe information, parlamentets behandlingstid for budgettet, om der er uafhængige observatører ell. auditører på kommissionen

NB: Sieberer (2011) ender med at opdele hans parametre i 4 forskellige; Direct influence, Ex-ante, Ex-post og Commission powers, men vi har arbejdet med dem som 3, hvor commission power hørte under Ex-post.

Empirisk fund: Den institutionelle struktur danner rammerne omkring incitamenter og derigennem påvirke handling men er ikke bestemmende for handling blandt politiske aktører.

Kritik af Ulrich Sieberer(2011): Institutionel magt

1. Institutionel magt er et udtryk for de idéer institutionen er bygget på og ikke nødvendigvis mængden af kontrol og effekterne af eks. manglen på meget kontrol eller restriktioner som resultat af meget kontrol.
2. Institutionel magt er udtryk for nødvendigheden af koordinering internt.
3. Institutionel magt er udtryk for behovet for at parlamentet kan holde regeringen i kort snor og holde styr på dem og konsekvensen af dette er større institutionel magt generelt set ift. borgerne/vælgerne.

Artiklen undersøger sammenhængen mellem valgsystem og kvindelig repræsentation i parlamentet:

Hovedforventninger:

1. Simple-majority: I et simple-majority valgsystem forventes et fald i antallet af kvindelige kandidater, fordi vælgerne frygter at en stemme på en kvindelig kandidat er en spildt stemme.
2. PR: I et PR-valgsystem forventes en stigning i antallet af kvindelige kandidater, fordi man kan sætte kvinder i toppen af valglisten (se variationer af proportional representation).

Variationer af proportional representation:

1. List: Man stemmer på et parti ud fra en liste af kandidater (kvinder kan sættes øverst, og derved have større mulighed for at blive stemt ind).
2. Mixed member proportional: Man kan vælge mellem at stemme på et parti eller en bestemt politisk kandidat. (samme gør sig gældende her)
3. Mixed member majoritarian: Næsten det samme som nr.2.

3 typer af sæder

1. Save seats: Et sæde som partiet med sikkerhed vinder. Her kan man til fordel lade en kvinde stille op.
2. Competitive seat: Et sæde som partiet måske kan vinde. Partiet kan både vælge at lade en kvinde eller mand stille op, alt efter hvem der har den bedste chance for at vinde.
3. Long shots: Et sæde som partiet næppe kan vinde.