Frankrig og Tyskland tekster til brug af modellen på empiri fra holdtime, uvæsentligt for eksamen:
Dalton, R. J. (2015) Politics in Germany in Powell in G. B., Dalton, R. J. and Strøm, K. Comparative Politics Today. A World View, 11th ed. Pierman, pp: 279-284+296+304-308 (11 pages)
Schain, M. A. (2015) Politics in France in Powell in G. B., Dalton, R. J. and Strøm, K. Comparative Politics Today. A World View, 11th ed. Pierman, pp: 223-224+251-257 (9 pages)
Definition(er):
Principal-agent-teori: Principaler uddelegerer og bestemmer ansvar til agenter som agenten udfører.
Inter-party mode: Partierne er ’viklet ind’ i regeringen og er en inkorporeret del af den lovgivende forsamling.
Non-party mode: Partierne er ikke en del af det lovgivende eller udøvende system og MP’er agerer uafhængigt af regeringen.
Sieberer, U. (2011) ‘The institutional power of Western European parliaments: A multidimensional analysis, West European Politics, 34(4): 731-754 (AUL):
– Teorien er baseret på RC-teori, og siger at principalen i systemet er vælgerne, som delegerer ansvar til agenter som er Parlamentet/Folketinget → regering/ministre → bureaukratiet.
Lovgivende forsamling/folketingets magtdimensioner – deres magt er afgjort af institutionelle forhold/set-ups: Disse forhold er sat i stand for at føre kontrol med agenterne (ministre og regering) fra både vælgernes og parlamentets side →
Spørgsmålet vi stiller os selv er: Hvor magtfulde er den lovgivende og udøvende forsamling (parlament og regering).
- Direkte indflydelse (Direct influence)
- Kontrol med agendaen
- Finanslov
- Lovgivende magt à kan foreslå, omformulere eller ændre lovgivning (redraft or amend)
- Ex-Ante = Elektoral kontrol
- Valg af politikere (investiture vote = valg af personer i bestemte stillinger)
- PFCI à Mål for den autonomi parlamentet har til at vælge uden ekstern indflydelse 1) antallet af kandidater og hvilke 2) embedsmænds-stillinger ell. lignende: formand for parlamentet, ombudsmand, regering mv. som de har mulighed at ”vælge til”.
- ICI à Sandsynlighed for at vælge en agent med rette præferencer, medieret af institutionelle strukturer. Udregnes som: PFCIxMajoritets krav(simpel=1, absolut=1.5, kvalificeret=2)+valgmetode(hemmelig afstemning=+0.33 ellers intet).
- Elektoral kontrol, aggregeret ICI for alle valg-stillinger.
- Ex-Post = Kontrol funktioner
- Kommission à fremskaffe dokumenter, eller tilkalde vidner
- Strukturer à antallet, størrelsen, sammenhæng ml. kommission og regering, opgaver pr. person i kommissionen.
- Spørgsmål à antallet af muligheder for at rejse spørgsmål
- Rettigheder à Kommissioners mulighed for at fremskaffe information, parlamentets behandlingstid for budgettet, om der er uafhængige observatører ell. auditører på kommissionen
NB: Sieberer (2011) ender med at opdele hans parametre i 4 forskellige; Direct influence, Ex-ante, Ex-post og Commission powers, men vi har arbejdet med dem som 3, hvor commission power hørte under Ex-post.
Empirisk fund: Den institutionelle struktur danner rammerne omkring incitamenter og derigennem påvirke handling men er ikke bestemmende for handling blandt politiske aktører.
Kritik af Ulrich Sieberer(2011): Institutionel magt
- Institutionel magt er et udtryk for de idéer institutionen er bygget på og ikke nødvendigvis mængden af kontrol og effekterne af eks. manglen på meget kontrol eller restriktioner som resultat af meget kontrol.
- Institutionel magt er udtryk for nødvendigheden af koordinering internt.
- Institutionel magt er udtryk for behovet for at parlamentet kan holde regeringen i kort snor og holde styr på dem og konsekvensen af dette er større institutionel magt generelt set ift. borgerne/vælgerne.