I et hyggeligt rækkehus i Rødovre, kun et stenkast fra København, bor familien Sørensen. Anne og Karsten, plus deresto børn, Emma på 12 og Magnus på 9. Hvordan ser en helt normal familie på 5 af de teknologiske trends, der om vi vil det eller ej kommer til at forme vores fremtid?! Og har de allerede taget nogle af disse til sig? Læs videre og hør deres oplevelser.

Vedvarende energi

Anne, en passioneret ingeniør, tager ordet: “Vi har netop taget et modigt skridt ind i fremtiden ved at installere solpaneler på vores tag. For os handler det ikke kun om at spare på elregningen, men også om at være en del af den grønne bølge, der skyller ind over Danmark.” Inden for de næste par år vil den gamle benzinbil også blive udskiftet med en El-bil.

Kunstig intelligens (AI)

Karsten, der arbejder som gymnasielærer, er allerede gået i gang med AI i sin undervisning: “I min undervisning har jeg allerede taget intelligente læringsapps til mig. De tilpasser sig hver enkelt elevs niveau og behov, hvilket er intet mindre end revolutionerende. Men jeg må indrømme, at jeg også har en lille frygt for, at AI en dag kunne overtage dele af mit arbejde.” Derudover er Googles home assistent jo også en slags AI, som i dag står både i køkkenet og i stuen. ”De fleste er jo allerede i kontakt med AI i deres hverdag, oftest tænker man bare ikke over det” indskyder Anne.

Internet of Things (IoT)

“Jeg synes IoT lyder mere fancy end det egentlig er. Men de nye pærer og termostater, som vel er IoT fungerer altså supergodt, og ligesom solpanelerne har det nedbragt vores elregning” forklarer Anne begejstret. Men udover en lavere regning så har det også givet et mere behageligt indeklima samt mulighed for at justere lyset, når det er høj sæson for indbrud omkring julen. De er dog klar over de potentielle udfordringer med privatlivet, når alt kommer online.

Robotteknologi

Magnus, familiens yngste, har et glimt i øjet, når han taler om robotteknologi: “Jeg har en hemmelig drøm om, at en robotstøvsuger snart vil befri mig fra mine støvsugerpligter!” Familien anerkender de mange fordele ved robotteknologi i hjemmet, men Karsten understreger vigtigheden af, at børnene stadig lærer at tage ansvar og udføre praktiske opgaver selv. En robotstøvsuger ville være et supplement til børnenes pligter, ikke en erstatning.

Kvantecomputere

Emma, en nysgerrig sjæl med en forkærlighed for naturvidenskab, har hørt om de mystiske kvantecomputere: “Jeg forstår stadig ikke helt, hvordan de virker, men tanken om deres potentiale er fascinerende! Hvor de andre teknologier er mere relaterbare og for mange normale danskere allerede er blevet en del af hverdagen. Så er kvantecomputeren sværere at blive klog på, fra et hverdagsperspektiv. ”Men sådan var det også med AI, hvis vi bare kigger 4 år tilbage” siger Anne.

Konklusion

De forskellige nye trends er for mange allerede en del af dagligdagen, uden vi er klar over det. Om det er direkte i hjemmet eller når man bevæger sig rundt og handler på nettet, så er vi konstant i berøring med 4 af de 5 nævnte teknologier. Men selvom vi er i berøring, så er vi stadig i den tidligere fase alle teknologierne. Så tingene vil kun blive endnu vildere og gå endnu stærkere. Det er både skræmmende og spændende på samme tid. ”Vi må få det bedste ud af det og nyde de goder, der ligegyldigt hvad vil være ved de forskellige teknologier” afslutter Karsten inden vi går.