Podcasting er blevet ekstremt populært inden for de seneste år, og flere og flere vælger at kaste sig ud i at lave deres egen podcast. Har du en god idé og drømmer du om også at komme i gang med at podcaste, er en god start at finde en god mikrofon.

God lydkvalitet er nemlig vigtig, hvis man ønsker sig tilbagevendende lyttere. Men hvordan vælger man den rigtige mikrofon? Det kan der være flere forskellige svar på. Nedenfor kan du læse mere om, hvad du kan og bør tænke over, når du skal vælge en mikrofon til at optage podcast.

Vælg en USB-mikrofon

Hvad end du drømmer om at lave podcast eller måske Youtube-videoer, så er USB-mikrofonen et godt valg. Her behøver man nemlig ikke meget andet end mikrofonen og en computer – noget, du alligevel vil få brug for, når du skal klippe og redigere i den lyd, du optager. Det er samtidig en god idé at have en plan for, hvor du vil optage lyden, så du undgår for meget rumklang og får en ren og behagelig lyd at lytte til.

En USB-mikrofon er kort sagt en mikrofon, som kan sættes direkte i din computer ved hjælp af et USB-stik. Det gør det nemt at optage god lyd direkte på computeren, så du samtidig hurtigt kan komme i gang med at redigere efterfølgende uden at have kvaler med at skulle overføre lydfiler fra et sted til et andet.

USB-mikrofoner findes i mange forskellige varianter og prisklasser. Er du seriøs med dit podcastprojekt, kan det måske betale sig at give lidt mere for en mikrofon, mens du måske kan nøjes med en billigere variant, hvis du blot vil prøve det med at podcaste af. Klik her for at finde en guide til USB-mikrofoner.

Kvalitet og pris

Som nævnt findes USB-mikrofoner i mange forskellige varianter og prisklasser. Det vil du også hurtigt kunne få et indtryk af, hvis du klikker på linket til guiden. Når du skal vælge, hvilken mikrofon du vil investere i, kan det som nævnt være en idé at tænke over, hvad du har i sinde at bruge mikrofonen til, og hvor meget du har i sinde at bruge den.

Er du seriøs med dit projekt, eller har du tidligere erfaring med at optage lyd og lave podcasts, kan det som hovedregel godt betale sig at ofre lidt mere for en mikrofon i god kvalitet. Vil du blot prøve det med at podcaste af, og ved du endnu ikke, om det er noget, du vil bruge store mængder af tid på, vil du med al sandsynlighed kunne nøjes med en billigere variant af en lidt ringere kvalitet.

Det er dog vigtigt at bemærke, at der kan være ret markante forskelle på, hvordan en optagelse lyder, afhængigt af hvilken mikrofon der er optaget med. Og vil du gerne have tilbagevendende lyttere, er det altså en god idé at prioritere god lyd, da det ellers er noget, der hurtigt kan skræmme nye lyttere væk.