Parterapi: Fordi der kommer altid problemer

Parterapi: Fordi der kommer altid problemer

Der findes ikke noget parforhold, hvor der ikke på et eller andet tidspunkt har været nogle kriser og problemer. Hvor der har været tillidsbrud, bristede forventninger eller sårende misforståelser eller manglende empati og hensyntagen. Sådan er det bare. For der kan være mange slags begivenheder, som bevirker, at vi får en afstanden mellem hinanden og vi må gøre et godt stykke arbejde på at finde hinanden igen. Vi må finde et fokus og koncentrere os om at finde intimiteten og nærværet igen, fordi vi jo godt ved, at vi bag krisen stadig elsker hinanden og ikke kan undvære den givende tosomhed.

Men vi kender oplevelsen af at vi sidde fastlåst i en konflikt, hvor det er som om, vi ikke kan komme til normalen igen. Hvor selve fastlåstheden synes uoverskuelig, også selvom det konflikten handler om, nogen gange kan virke meget banal. Når vi ikke kan tage fat om nældens rod, så virker det som om, at problemerne og konflikterne og afstanden i mellem os bare bliver større og større desværre, hvor vi ikke få talt sammen og ikke har en empatisk forståelse for, hvad der sker hos vores partner. 

Når man går i parterapi, så kigger man på de mønstre, der kører mellem parterne og vi forsøger at træde ud af dem og se dem lidt på afstand. På den måde kommer de ikke til at fylde så meget og vi kan igen prioritere det som er vigtigt i relationen mellem begge partner. Det er intimiteten og følelsen af at blive valgt til.

Det kræver et stykke hårdt arbejde for begge parter at få gavn af parterapi. Det nytter ikke noget, hvis det kun er den ene part, som er indstillet på, at lave det stykke arbejde. Som parterapeut er det vigtigt at ingen af parterne oplever, at der bliver lavet alliancer, hvor man bliver hængt til tørre. Det kommer der aldrig noget godt ud af.