Intro
– Valg og folkeafstemning er de to primære muligheder borgere har i deres stemmeafgivelse.
– Valg bliver afholdt med formålet at opstille repræsentanter i parlamentet eller andre institutioner som er genstand for et valg eller en folkeafstemning.
Valg og valgsystemer
– I moderne liberale demokratier, er valg den centrale repræsentative institution som skaber en forbindelse mellem borgere og deres repræsentanter.
– Det centrale ved det moderne demokrati, er mekanismen hvori repræsentation og ansvarlighed tilvejebringes.
– Elektoralt system definition:” By an electoral system we mean the set of rules that votes are then converted into their allocation of offices”.
– Den mest basale distinktion mellem elektorale systemer er mellem dem som er baseret på enkeltmandskredse (Non-proportional repræsentations systemer) og de som er baseret på proportional repræsentation i flermandskredse.
Single-member plurality Baseret på ’single-seat’ valgkredse
Systemer hvori enkeltmandskredse gør sig gældende, giver en fordel til det stærkeste parti i valgkredsen og efterlader tilhængere fra andre partier uden repræsentation. (First-past-the-post)
Alternative vote Baseret på ’single-seat’ valgkredse
Vælgere er i stand til at rangere deres valg à Hvis en kandidats stemmer resulterer i et flertal, bliver kandidaten valgt. Hvis ikke, så bliver den kandidat med færrest stemmer elimineret fra optællingen og kandidatens stemmer fordeles ud fra vælgernes rangering af kandidater.
Two-round system – Baseret på ’single-seat’ valgkredse
Hvis ingen kandidat vinder med flertal i den første runde, vil en ny runde tage form hvori det kun er visse kandidater som er repræsenteret (Typisk de to øverste kandidater) à Kandidaten med flest stemmer i anden runde vinder således valget.
Proportional repræsentation
(Fair share repræsentation) Ønsket om at allokere en fair andel af sæder som partiet har vundet i antal stemmer. Proportionalitet refererer altså til en tilstand hvor tætheden af fordelingen af sæder i parlamentet direkte reflekterer fordelingen af stemmer.
Disproportionalitet: Hvori et land er inddelt i en række adskilte valgkredse, hvor ’sæderne’ bliver tildelt proportionalt inden for hver valgkreds – Men som ikke kan garantere for den overordnede proportionalitet er ligeså hvis man betragter et land som en national valgkreds. Dette kan resultere i at vælgere føler sig afkoblet fra det politiske system fordi de ikke har en lokal MP)
Forskellige systemer som sikrer proportional repræsentation:
’Liste’ systemer: Hvert parti præsenterer en liste af kandidater som vælgerene kan stemme på. (Den mest almindelige form for valgsystem)
’Mixed’ systemer: Her kan en vælger stemme to gange, først på en lokal kandidat fra sin valgkreds og dernæst på et parti.
’Compensatory mixed’ systemer: Sæder bliver fordelt på sådan en måde at der kompenseres for under- og overrepræsentation i valgkredse, hvilket sikrer at et partis overordnede antal af sæder er proportional relativt til deres stemmeandel.
’Parallel mixed’ systemer: Sæderne tildeles partier på baggrund af deres listestemmer, uden at tage hensyn til de enkelte valgkredse. à Til fordel for store partier, som fastholder overrepræsentation i valgkredsene.
Der forefindes altså en række forskellige elektorale systemer, og disse varierer på en række punkter;
District magnitude: Er med til at redegøre for antallet af MP’er som vælges fra hver enkelte valgkreds
Intra-party choice: I hvilken grad vælgere er i stand til at vælge hvilken af partiets kandidater som tager en plads i parlamentet hvis partiet vinder.
Threshold/Spærregrænse: Valgsystemer har en række indbyggede egenskaber som forhindrer små partier i at vinde indpas. Argumentet er at man ønsker at undgår at den parlamentariske styrke svækkes ved en fragmentering af parlamentet. Det ønskes at skabes en stabil formation af parlamentet.
Folkeafstemninger/Referendums
– Folkeafstemninger har mange former, afhængig af om borgere selv kan igangsætte en folkeafstemning og om hvorvidt parlamentet har beføjelser til at afgøre et spørgsmål eller sætte spørgsmålet til folkeafstemning og hvorvidt resultatet af en folkeafstemning er bindende eller blot rådgivende for parlamentet.
– Tilhængere af folkeafstemninger argumenterer for at de giver ’folket’ muligheden for at de selv kan træffe vigtige beslutninger og at stillingstagen til en folkeafstemning resulterer i at borgeres information om et spørgsmål forbedres. Modstandere af folkeafstemninger argumenterer at folkeafstemninger er diskriminerende mod minoriteter og resulterer i usammenhængende politik.
– Folkeafstemningers hyppighed er stigende, men de er til stadighed en sjældenhed i de fleste lande.
Tekst: Caramani, D. ‘Party systems’ chapter 13 in Caramani pp. 216-229.
Intro
Formen og dynamikken af et partisystem afgøres af valgkonkurrence, en konkurrence hvori partier er de primære aktører. Partisystemet er således et resultat af konkurrencefyldte interaktioner mellem partier – En konkurrence hvori det primære mål er stemmemaksimering.
Interaktionerne er afgjort af hvilke partier som eksisterer, hvor mange partier som udgør et system og hvor store de er, og måden hvorpå de maksimerer deres stemmer.
Partisystemers oprindelse
For at forstå indretningen af partisystemer, må man nødvendigvis betragte de partier som udgør systemet.
– Stein Rokkan (1967) argumenterer for at parti ’familier’ har deres oprindelse i socioøkonomiske og kulturelle spaltninger, spaltninger som er skabt af industrialiseringen, urbaniseringen og dannelsen af liberale stater.
– Den centraliserede og liberale stat, skabte konflikt med kirken og perifere regioner, hvilket ledte til religiøse og regionale partier. Industrialiseringen modsatte sig den liberal økonomiske interesse i landdistrikterne og til arbejderklassen hvilket ledte til landbrugs- og arbejderpartier.
– Argumentet er at disse partikonstellationer lige siden har forholdt sig stabile og uforanderlige.
– Post-materielle værdier og globalisering har dog bidraget i skabelsen af neo-populistisk- og ’grønne’ partier.
Partisystemers kendetegn
Parti systemers kendetegn er vigtige at belyse fordi de gør os i stand til at belyse konkurrencen mellem partier, heriblandt afhængigt af antallet af partier og deres størrelse. De centrale partisystemer er: dominant-parti, to-parti, multi-parti og bipolare systemer.
– Dominant-parti system: Et stort parti med mere end absolut flertal af stemmer og sæder. Ingen konkurrerende partier nærmer sig andele på 50 procentpoint og dermed intet alternativt parti, hvilket resulterer i en et-parti regering.
– To-parti system: To store partier som tilsammen dele omkring 80 procentpoint af stemmerne og sæderne. Balanceret med (35-45 procentpoint) med et af partierne som når 50 procentpoint af sæderne. Dette foreskriver at partierne er alternativer til hinanden. Men at resultatet er en et-parti regering.
– Multi-parti system: Mange partier, hvor ingen af dem når 50 procentpoint af stemmerne og sæderne. Hvilket foreskriver at partierne varierer meget i størrelse og derfor individuelt går til valg og former koalitioner efter valget. Koalitionsregeringer gør sig gældende for et multi-parti system.
– Bipolar-parti system: To store koalitioner som er dannet af en række partier som tilsammen deler omkring 80 procentpoint af stemmer og sæder. Hvor koalitionerne er balanceret med omkring 40-50 procentpoint hver. Koalitionsregeringer gør sig gældende for et bipolar-parti system.
Partisystemers konkurrence element: I to-parti systemer og moderate multi-parti systemer og bipolar-parti systemer er konkurrence centreret og kan resultere i en omskiftelighed af magt. I det ’dominante’ partisystem og polarisede multi-parti systemer vil der ikke være en mulig omskiftelighed af magt, hvorfor konkurrence ikke er centreret men centrifugal.
– Rollen som småpartier udfolder må ikke underkendes, disse partier kan have en magt i at være den afgørende brik i dannelse af en koalition – Skabelsen af et ’blackmail’ potentiale.
Valgsystemets effekt på partisystemets format: I teksten argumenteres der for at pluralisme gennem mekaniske og psykologiske effekter vil foretrække to-parti systemer og proportional repræsentation vil foretrække multi-parti systemer.
