Køb gode firmagaver til dine medarbejdere

Glad medarbejder

Det kan være svært at vælge, hvad man skal købe til sine medarbejdere, og det er jo noget, der hvert eneste år skal ske til jul. I hvert fald hvis man er en god arbejdsgiver, der gerne vil give en god gave til medarbejderne. Hvis du gerne vil gøre det ekstra godt i år, skal du vælge at investere i firma gaver, og som alle andre gaver kan de have mange afskygninger.

Når man har egen virksomhed, handler det om, at man skal vise medarbejderne, at man er glade for dem. Det kan gøres ved at købe gode firmagaver, men man skal selvfølgelig også huske at vise det i hverdagen.

Der vil jo ikke være noget ved, hvis medarbejderne smutter over til en konkurrent, og det må man for enhver pris hindre. Ikke at man kan købe sig til at medarbejderne bliver, hvis de ikke er tilfredse, men man kan i hvert fald gøre noget for, at arbejdsglæden bevares.

En af de ting, man kan gøre, er at værdsætte dem og derigennem give dem nogle gode firmagaver.

Gør medarbejderne glade med firmagaver

Mange mennesker glæder sig hvert eneste år til jul, for der får de gaver af deres arbejdsgiver. Det er derfor en rigtig dejlig tid på året, og man må også huske at købe noget forskelligt hvert eneste år. Ellers er der jo ikke meget ved det.

Det er simpelthen bare super fedt at kunne glæde medarbejderne, og hvis man kan gøre det med stor og god stil, så bliver det i hvert fald en endnu mere fornøjelig affære. Hos nogle virksomheder er det muligt, at medarbejderne kan vælge mellem flere forskellige firmagaver, når det er jul, og hvis man er til det, kan man jo sagtens skabe denne mulighed.

Man kan også bare vælge at overraske dem, selvom det nogle gange kan være meget svært at finde en god gave, der passer til alle. Men man kan i hvert fald give det et forsøg og derigennem prøve sig frem. I den forbindelse kan det være godt at læse på nettet om, hvad der hitter på de enkelte arbejdspladser.

En firmagave skal nemlig ikke bare være en firmagave – det skal være en gave, som medarbejderne husker, og som de samtidig bliver ualmindeligt meget glade for.

Skab glæde med gode firmagaver

En firmagave skal skabe glæde. Derfor er det også, at man skal investere i den.

En firmagaver behøver ikke være dyr, og har man en ganske lille virksomhed, kan en gave til 200 kr. være tilstrækkeligt. Hvis man derimod har en stor virksomhed, der også har en stor omsætning, så kommer man sjældent igennem med blot en meget lille gave. Så er det nemlig, at der skal helt andre boller på suppen, og de store virksomheder har i den forbindelse ofte forskellige indkøbsaftaler med andre virksomheder, der sikrer, at de kan få firmagaverne endnu billigere.

Det er jo heller ikke dårligt. Hvad der skal gives i firmagave i år, kan være meget svært at give, men der kan være mange bud på det. Det kan handle om, hvilken branche man arbejder i, men det kan også handle om mange andre ting.

De ansattes alder har selvfølgelig også betydning, når en firmagaver skal vælges. Men man kan nu som sådan nok finde noget, som glæder alle.

Puds dine vinduer i Nysted strålende rene

Rene vinduer i Nysted

Hvis vinduespudsning er i din top-tre over rengøringsopgaver, som du hader, så kan det jo skyldes, at du mangler den rette teknik og den fornødne rutine.

Tilmed vil det nok være sådan, at det er en opgave, som du udskyder igen og igen. Det medfører, at dine vinduer bare bliver mere og mere snavsede, som tiden går. Når du så skal i gang med at pudse dem, så virker der som en nærmest uoverskuelig opgave bare at tænke på.

Inden du bare opgiver helt og lader vinduerne passe sig selv, eller ringer efter en professionel vinduespudser i Nysted, så kunne du jo lige give det en chance ved at følge denne lille guide i en nem og effektiv måde at pudse vinduer på. Opgaven er måske slet ikke så håbløst uoverskuelig, som du tror.

Vinduespudsning i to trin

Med denne metode sker vinduespudsningen så at sig i to trin. Første trin består af en grundig afvaskning af hele vinduet inklusive vinduesramme og vindueskarm. Andet trin består af en pudsning af selve glasruden.

Ved at sørge for at få vasket vinduet meget grundigt af, inden ruden bliver pudset, så forhindrer du, at snavset bare bliver kørt rundt med kluden, og du gør det meget nemmere at få selve pudsningen flot.

Sørg også for at have rent vand og rene klude og viskestykker at arbejde med under hele processen.

Den grundige afvask af vinduet

Til den første del af arbejdet, nemlig afvaskningen skal du bruge en blanding, der består af følgende:

  • Fem liter rent koldt eller lunken vand
  • En halv hættefuld salmiakspiritus
  • En skefuld opvaskemiddel

Salmiakspiritus er en krasbørstig væske, som har en rensende og affedtende effekt. Hav gerne et vindue stående åbent, når du arbejder med den

Sørg for at få skrubbet al snavs væk, og skift gerne vand og klude ud undervejs, hvis vandet bliver for snavset. Tør efter med et viskestykke.

Vask alle vinduerne, inden du går videre med trin 2.

Vinduespudsningens trin 2

Nu er du så nået dertil, at selve glasruden skal vaskes. Den er i princippet vasket ren, så nu er det bare den sidste finish, der mangler.

Til denne del af arbejdet har du brug for en lidt anderledes blanding. Du skal blande følgende:

  • Fem liter koldt eller lunken vand
  • En deciliter vand
  • En smule opvaskemiddel

Den syreholdige eddike vil neutralisere den basiske kalk, der er i vores postevand. Kalk kan sætte striber på ruden, hvilket du undgår ved at hælde eddike i vandet.

Når du vasker ruden med en blød klud eller en svamp, så skal du ikke bruge ret meget vand.

Når ruden er vasket, skal du have vandet af igen. Det gør du med en god vinduesskraber. Med den skal du ligesom trække vandet af ruden. Det gør du ved at sætte den oppe i det venstre hjørne og bevæge skraberen nedad fra side til side i en lang slangeagtig bevægelse.

Stop op undervejs, og tør skraberen af for overskydende vand. Når du fortsætter, skal du sætte skraberen lidt længer tilbage end det sted, du er nået til. Det gør du for at mindske risikoen for striber på ruden.

Når du når ned i det modsatte nederste hjørne, er ruden pudset færdig. Tør skraberen af, og tør også vindueskarmen helt tør for spildt vand.

Så er du helt færdig. Måske blev resultatet ikke af en professionel standard, men det kan komme med rutinen.

Hvilke lånetyper findes der

Bankboks

I dag er det nemt at låne penge online, og her kan du finde forskellige former for lån. Men også i banken kan du få billige lån grundet en særlig lav rente, som måske kan vise sig at være nyttig for dig. Står du og skal låne penge, så kan det være svært helt at finde ud af, hvilke typer af lån der er på markedet, og hvor du finder billige lån henne. For selvom det er nemt at låne nogle steder, så kan det også vise sig at være et dårligt valg.

I løbet af de sidste par år er markedet for ejerboliger steget enormt, og det har for mange betydet, at de har lånt penge i banken. Det samme gør sig gældende for mange bilejere, der skal have hjælp til at finansiere bilen. Om du skal købe bolig, ny bil eller noget helt tredje, kan være afgørende for dine lånemuligheder og det valg, der er bedst for dig. Læs med, og bliv lidt klogere på de forskellige lånemuligheder.

Billige lån online

Først har vi en af de populære online lånemuligheder, nemlig de billige lån, der går op til 7.000 kr. Dette er en af de hurtigste måder, hvorpå du kan låne penge, da du ofte vil få pengene ind på din konto samme dag, som du vælger at ansøge om og underskrive din låneaftale. Der stilles ikke særlig mange krav til dig, og din låneudbyder vil vurdere, om du er egnet til at låne. De billige lån lånes online, typisk via e-mail. Det gør det nemt og hurtigt for begge parter.

Der skal altid gå 48 timer, før du kan underskrive din låneaftale på billige lån, og herefter overføres pengene relativt hurtigt efter. Men ved de billige lån er der ofte en høj ÅOP på lånet. Dette tal angiver, hvor meget dit lån vil koste dig om året i procent. I tallet er der taget højde for både gebyrer og renter, og derfor er dette tal det bedste udgangspunkt for dig, når det handler om de billige lån.

Kviklånet

En anden type lån, som du kan finde online, er det velkendte kviklån. I dag sidder mange fast i denne lånetype, da det er muligt at låne op til 50.000 kr. her, hvilket for nogle kan ende med skyhøje renter og gebyrer. Kviklånet adskiller sig fra ovenstående ved lånets løbetid og beløbet, som du kan låne. Du kan nemt optage dette lån, og ansøgningsprocessen er hurtig og enkel. Kviklån egner sig særligt godt i akutte situationer, da du ikke skal vente i 48 timer for at få pengene udbetalt.

Du kan også helt selv bestemme, hvad pengene skal bruges på, og du behøver ikke stille nogen form for sikkerhed. Dog gælder det også her, at du skal være meget opmærksom på de årlige omkostninger, da du også her vil have høje renter og gebyrer. Samtidig kan løbetiden være afgørende for, hvor godt lånet kan betale sig for dig.

Banklånet

Denne type lån er nok et af de mest velkendte og klart den bedste mulighed på markedet. Dette lån er det, du optager i banken, og som er beregnet ud fra din indkomst, dine udgifter og dit daglige budget. Banken stiller altid høje krav til din økonomi, hvilket kan ses som en god sikkerhed for dig, så du ikke kommer til at låne for mange penge. Et lån i banken fungerer på helt anden vis end et af de billige lån online.

Låner du penge i banken, så vil du typisk have en fast rente, der er meget lavere end på de andre lån. Samtidig vil lånet være billigere for dig, da de vurderer værdien i din bolig og din bil. Dog skal du ned i din bank og tale fysisk med din bankrådgiver, hver gang lånet skal drøftes. Banklånet er klart det bedste og mest sikre valg for dig, hvis du skal låne et større beløb. Der er nemlig en minimumsgrænse i forhold til det beløb, du skal låne, hvilket adskiller banklånet fra de billige lån, kviklånet og SU-lånet.

SU-lån

Er du studerende, så har du en helt særlig mulighed for at låne penge. Et studielån er tiltænkt studerende, så de kan få mere overskud rent økonomisk i deres hverdag. Disse penge kan du låne hver måned som studerende, og du kan låne omkring 3.000 kr. hver måned. Det betyder også, at lånet fungerer på anden vis end de andre tre.

Der er nogle fordele forbundet med et SU-lån, og en af dem er, at du selv bestemmer, hvor ofte du vil have udbetalt pengene, og du behøver heller ikke få det fulde beløb. Samtidig skal du ikke betale noget, mens du er studerende. Afdragsordning og rentebetaling sker først, når du har færdiggjort dit studie. Derfor skal du først bekymre dig om dette, når du er ude på den anden side. Det kan dog være en ulempe, hvis du ikke vil være forgældet i en for ung alder. SU-lånet må du nemlig ikke betale af, som det passer dig. Her skal du betale af over et antal år, og det betyder for dig, at lånet kan tage mange år at slippe af med.

Lån er en vurderingssag

Her har vi gennemgået nogle af de mest typiske lånemuligheder, du har. I sidste ende er det op til dig at vurdere, hvilket lån der passer bedst til dine ønsker og behov. Det er dog vigtigt, at du altid har renter og gebyrer med i tankerne. For selvom lånebeløbet ikke er så højt, så er det de andre udgifter, der kan koste dig mange penge i sidste ende.

Mangler du bioethanol til din biopejs, er det nemt at finde

indbygget bioethanol pejs

Biopejse er begyndt at blive mere og mere populære. Men hvad er det lige man skal bruge, for at få gang i dem? En biopejs fungerer ikke som en brændeovn, hvor man sætter ild til brænde. I en biopejs bruger man bioethanol – et naturligt produkt lavet af blandt andet kartofler og majs. Man kan derfor trygt tænde op indenfor. Hvad end man bor i hus eller lejlighed, skal man nok kunne få en rar varme fra sin biopejs.

Hvad er fordelen ved bioethanol?

Bioethanol er som sagt lavet af naturlige ingredienser. Det forurener derfor ikke naturen, hvilket er en meget positiv ting. Når man afbrænder bioethanol i sin biopejs, kommer der herken røg eller os. Der kommer altså kun dejlig varme. Heldigvis for de mange biopejs ejere, koster brændstoffet ikke en bondegård. Her finder du bioethanol pris. Mange foretrækker at købe fra professionelle. Der får man nemlig den rigtige information samt vejledning, skulle man være i tvivl om noget. Samtidig kan man også købe bioethanol i almindelige butikker. Dog er det ikke altid der, man kan få svar på alle sine spørgsmål.

Når man tænder op i sin biopejs, er det utrolig nemt. Man skal ikke til at ligge brænde og tændbriketter ind. Nej, man hælder bare lige så forsigtigt noget bioethanol ind og finder ligtheren frem. Så er den sådan set klaret. Så kan man nyde den dejlige varme og det hyggelige syn af ilden. Der er noget ved ild, der bare er rart at se på. Så længe det er kontrolleret naturligvis.

Biopejse fås i mange varianter

Når det kommer til biopejse, er der mange forskellige udgaver. De varierer i størrelse, udseende samt den mængde varme, man får ud af dem. Der er altså lidt at overveje, før man tager en endelig beslutning. Går man op i udseende, er der heldigvis et meget stort udvalg. Lige meget hvor kræsen man er, skal man nok finde noget. Man kan både få en biopejs med fod på, en der kan stå på bordet og meget mere. Der er derfor nogle overvejelser man skal tage sig, før man investerer.
Ligeledes er det vigtigt at overveje hvor meget varme, man vil have. Vil man opvarme en lejlighed på 35 kvadratmeter, eller en stue og køkken på sammenlagt 75 kvadratmeter, er der stor forskel. Netop derfor er der forskel på, hvor meget varme man får ud af de forskellige pejse. Her vil man typisk søge lidt vejledning, da dette bestemt ikke er noget, alle kender til. Heldigvis er der masser af hjælp at hente i de butikker, der sælger biopejse. Det er bare med at kende sine behov. Så skal man nok få noget tilsvarende, man bliver rigtig glad for.

Hvad dækker D/s (latex tøj) over?

latex tøj

D/s for mig

fantasi latex tøj

I mit begrebsunivers er D/s betegnelsen for Dominans og Submission. Min Herre er dominant overfor mig, og jeg er den submissive, i vores D/s forhold. For mit vedkommende er Han den Dominante i følgende aspekter:

Jeg lader mig underkaste Hans ønsker til mit latex tøj

Jeg adlyder når Han giver mig opgaver – og udfører dem så Han er tilfreds.

Hvis jeg har været ulydig, glemt en opgave eller andet, tager jeg den straf som Han må finde passende.

Jeg viser Ham min respekt for hans latex tøj.

Jeg er ydmyg i min opførelse.

I legen tiltales Han for Herre.

Generelt set er jeg – af natur – respektfuld når jeg omgås andre mennesker – og når jeg træder ind i min rolle i legen kommer de her ting naturligt til mig. Derfor er der sikkert flere latex beklædningsdele der kunne nævnes, men tror ofte at jeg ikke selv bemærker det, da det kommer naturligt til mig, at agere sådan overfor Ham.

D/s har også den anden betydning nemlig – Disciplin og Sadisme, i mit univers går de to ting meget hånd i hånd, da disciplinering og sadismen – udfra min erfaring – hænger sammen. Disciplinering kommer til udtrykke i hvis jeg har gjort noget galt, så bliver jeg gjort opmærksom på det, ofte i form af straf. Jeg er til tider rimelig kæk anlagt når jeg befinde rmig i latex tøj, og det kan godt nogen gange få mig ud på dybt vand. I en situation som den, kan en straf være – 25 slag med spanskerør – ud i en kører. Mentalt – når jeg ved at det er straf – er det ikke rar smerte. Det lyder lidt underligt med latextøj da jeg er ret masochistisk anlagt – men det må være noget der tricker i mit hoved, og som skelner mellem “god smerte” som i at jo jeg må nyde det her. Og straf – som er noget jeg ikke burde nyde.

latex beklædningDet er hvad D/s betyder i mit lille sorte univers.

Hvad vil det sige at være masochist?

Jeg er masochist. Og jeg er stolt!

At være masochist betyder at du tænder på smerte. Dermed ikke sagt at du tænder på AL smerte.

Jeg er mange gange af “udenforstående” blevet spurgt “jamen tænder du så på hvis jeg nu giver dig et klap i måsen?” – svaret er altså NEJ! Jeg tænder ikke på et tilfældigt klap i måsen, jeg tænder ikke på alle som tilbyder sig at de vil give mig en omgang, jeg tænder ikke på at slå tæerne ind i bordbenet (det er ekstremt DÅRLIG smerte faktisk)!

At være masochist for mig – betyder at jeg tænder på smerte:

I den rette situation.

Med den/de rette partnere involveret.

Når det er min Herre.

Når smerten bliver påført med en gensidig respekt.

Når jeg ved at vedkommende kan læse mit kropssprog i latex tøj, og ved hvornår nok er nok (for ja jeg har også grænser for hvor mange timers smerte påførelse jeg kan holde til).

Jo længere tid jeg kender min Herre og hans latex beklædnings dele, jo mere kan Han aflæse mig, og mine reaktionsmønstre. Der er forskellige reaktioner, på forskellige redskaber. Redskaber af latex til at blive påført smerte kan være mange, blandt nogle kan nævnes:

Spanskrør, spankstick, flogger, ridepiske, pin-wheel, klemmer, stearin, m.fl.

Mulighederne er mange, og hvordan man opfatter de forskellige begreber og hvad man ligger i dem – er forskellige – men det er hvad JEG lægger i det at jeg er masochist.

Hvad vil det sige at være Sadist i latex tøj?

Smerte påførelse.

At være sadist vil sige at man tænder på at påfører andre personer smerte eller ydmyge dem – for vores vedkommende i BDSM regi – i seksuelle sammenhæng. Begrebet Sadisme stammer tilbage fra Marquis de Sade – som er bedst kendt for at være forfatteren bag “120 Days of Sodom” som han skrev tilbage i 1785. Han var selv en stor fan af tøj lavet af latex. Det er noget du selv kan tage et nærmere kig på ved at læse dette indlæg om latex tøj.

Sadismen er for mig et fast element i legen – da jeg selv er masochist og min Herre er Sadist, er det mig der modtager smerten, ren Win-Win.. :)Hvad står BDSM for?

latex tøj

Hvad står BDSM for?

B-ondage

Bondage = reb og bindinger.. Reb og det at blive bundet kan være en enormt intens oplevelse, du kan blive bundet på mange forskellige måder, og der findes mange forskellige typer for bindinger og metoder, der har forskellige navne og betegnelser. For mig har rebene en helt unik effekt, følelsen af reb der glider over huden på en og strammer til i et greb, så man ikke kan bevæge sig, er for mig essensen af bondage og latextøj. Et mere dybdegående indlæg omkring bondage vil komme på bloggen inden længe.

D-isiplin/D-ominans

D‘et i betegnelsen står for Disciplin/Dominans, for mig står det mest for dominans, da det er den del som jeg har haft tættest på mig selv i min relation. Jeg blir domineret af min Herre, både på det fysiske men også mentalt når vi er i legen. Dog disciplinere han mig også hvis jeg gør noget som ikke er i hans tag, men det er en lille del af vores leg med latex tøj.

S-ubmission/S-adismelatex kjole

Submission er på forståeligt dansk det samme som at underkaste sig en anden, jeg underkaster mig min Herre, i form af at jeg gør hvad Han ønsker jeg skal gøre. Hvis Han forlanger mig siddende på gulvet ved Hans side, gør jeg det.

Sadimse

Sadisme – et begreb som har fået sit navn fra Marquis de Sade, som er manden bag 120 dage i Sodoma, begrebet dækker over en person som opnår seksuel tilfredsstillelse ved at påfører andre mennesker smerte. Typisk for en Herre og i den relation jeg er i, foregår det gennem smæk med diverse redskaber typisk på mås, ryg, bryster, lår, fisse mv. der bruges og leges også med stearin, klemmer, ild mv. som giver Herren nydelse, da han ved at jeg nyder smerten og Hans magt over mig.

M-asochisme

Masochist er betegnelsen for en person som – modsat sadisten – nyder at blive påført smerte, som opnår seksuel nydelse og tilfredsstillelse gennem smerten. Jeg hører under betegnelsen masochist, da jeg tænder på den smerte som min Herre påfører mig.

latex kjole

BDSM

De ovenstående begreber er hvad BDSM står for, og hvad definitionen på det er. Hvordan man sammensætter det og bruger det i sin leg er enormt forskelligt.

Det rationelle valg

Rationel ‘choice’ institutionalisme: Eksogent givet

– Hall, Peter A. & Rosemary C.R. Taylor (1996) Political Science and the Three New Institutionalisms, Political Studies 44(5).
– Europa i forandring: Kelstrup, Morten, Sindbjerg, Dorte & Wind, Marlene, 2012.
Definition og centralt for denne: Institutioner forstås som rationelle redskaber, der optimerer aktørers mål (Hall & Tayler, 1996: 943). Institutioner tilvejebringer informationer, sænker politiske og økonomiske omkostninger i forhold til gevinster og skaber mekanismer, der mindsker usikkerheden vedrørende andre aktørers deltagelses i samarbejder

Rationel institutionalisme tager udgangspunkt i en række deduktive antagelser om aktørers adfærd, der er inspireret af økonomiske teorier. Aktører antages at handle rationelt, strategisk og kalkulerende med henblik på at maksimere deres egeninteresser → Fx kan man tænke på fangernes dilemma som et eksempel.

Fra Europa i forandring – s. 206
→ Kan sammenlignes med nogle af de antagelser, der ligger til grund for den liberale intergovernmentalisme. Aktørerne betragtes som strategiske og egennyttemaksimerende i deres adfærd. Deres præferencer er relativt givne og dermed mere eller mindre faste. Når sådanne rationelle aktører etablerer institutioner, er det for at reducere de transaktionomkostninger, der er forbundet med kollektiv handling. → Man kan bruge ‘principal agent teorien herunder. Kig nærmere på det afsnit!
Centrale aktører: Aktører har (rationelle) præferencer, som de konstruerer institutioner for at maksimere. Herunder gælder en række adfærdsmæssige antagelser:
1) De relevante aktører har et fast sæt præferencer eller smag, som de hele tiden forsøger at maksimere opnåelsen af.
2) Tendes til at se politik som en ‘collective action dilemmaer’ → ender med et resultat, der er suboptimalt, når man maksimerer egne præferencer.
3) Adfærd er drevet af strategisk beregninger/kigger på udfald.
Styrker: Modsat den historiske institutionalisme, har RC-institutionalisme udviklet en mere præcist opfattelse af forholdet mellem institutioner og adfærd.

Den rolle som der tillægges strategisk interaktion mellem aktører i fastlæggelsen af politiske resultater er et stort fremskridt, hvis man ser det imod den traditionelle tilgang, der forsøger at forklare politiske resultater.
Svagheder: Billedet af den menneskelige motivation mangler vigtige dimensioner.

En anden implikation er, at udgangspunktet for hvilke institutioner, der skal oprettes, er det sandsynligt, at det afspejler en ‘nash-ligevægt’. Det er således ikke klart, hvorfor aktørerne vil acceptere en ændring i eksisterende institutioner.

Rational choice (RC) har det især svært med at analysere historiske processer, fordi der her er tale om makroprocesser, mens RC er mest egnet til mikroprocesser.

Sociologisk:
Sociologisk institutionalisme: Endogen givet

– Hall, Peter A. & Rosemary C.R. Taylor (1996) Political Science and the Three New Institutionalisms, Political Studies 44(5).
Definition: Institutioner defineres mere bredt end politiske forskere gør. De inkludere ikke kun formelle regler og procedure, men også normer, symbol systemerne, kognitive skrifter, moral, som styrer menneskelig handling. Institutionerne ses ud fra denne tilgang som strukturerende – og ofte begrænsende for aktørernes adfærd. De påvirker adfærd, ikke bare ved at foreskrive, hvad den enkelte bør gøre, men også ved at påvirke, hvordan den enkelte kan forestille sig at handle(Hall & Taylor, 1996: 948)

Denne placerer sig på mange måder som RC-institutionalismens modpol. Institutioner siger, hvad vi bør gøre: De skaber identitet, tilhørsforhold, definerer virkeligheden og danner mening.

Aktører, der socialiseres ind i institutioner, internaliserer institutionens roller samt tilhørende normer for passende adfærd. På den måde opretholdes og reproduceres institutionen.

“In a general way, an ‘institution’ can be viewed as a relatively stable collection of practices and rules defining appropriate behavior for specific groups of actors in specific situations. Such practices and rules are embedded in structures of meaning and schemes of interpretations that explain and legitimize particular identities and the practices and rules associated with them”(March & Olsen, 1998: 948)
Verdenssyn: De søger at forstå hvorfor organisationer påføre sig et specifikt sæt af institutionelle former, procedurer og symboler, og også hvorfor sådanne praksisser spreder sig gennem organisationelle felter og på tværs af lande.

Organisationer og individer søger en måde at udtrykke og definere deres identitet på, som er ordentlig.

Institutioner og kultur er altså forbundne og et udtryk for det samme, da institutioner reproducere og er kulturen og de normer den medfører.
Centrale aktører: Aktørerne/individerne er formet af normer og regler. Institutioner består af et sæt normer og regler. Vi kan ikke forstå en aktørerens præferencer uden at forstå den sociologiske kontekst. Eksempel: Vi kan ikke forstå, hvilken slags is du kan lide, medmindre vi kender sammenhængen som hvor og hvordan du voksede op.

individet er ikke nødvendigvis en ikke-rationel aktør, de mener blot at de handlinger individet vil kalde rationelle er socialt konstrueret og de konceptualisere de mål en aktør søger i meget bredere termer end andre gør.

det selvbillede og den identitet sociale aktører har er konstitueret ud fra institutionelle normer, billeder og tegn som er givet af det sociale liv.
Analytiske værktøjer: Forståelsen af forholdet mellem individuelle handlinger og institutioner

Institutioner forstås som havende en rolle der har nogle indlejrede normer for adfærd. Det betyder at individer der er blevet socialiseret ind i bestemte institutionelle roller internaliserer de normer der er associeret med disse roller, og derfor påvirker institutioner adfærd.

For sociologiske institutionalister er måden hvorpå institutioner påvirker adfærd ved at have kognitive manuskripter, kategorier og modeller der er nødvendige for handling, især fordi de giver individet en måde hvorpå de kan fortolke og forstå andre individers handling.

“Institutions influ- ence behavior not simply by specifying what one should do but also by specify- ing what one can imagine oneself doing in a given context.” (Political science and the three new institutionalisms, Hall & Taylor, 1996 s. 15)

Den interaktive og fælles-konstitutive karakter af forholdet mellem institution og individuel handling

Handling er tæt forbundet med fortolkning. sociologiske institutionalister mener at når et individ står i en situation, må de finde en måde at genkende og respondere på den, og her er manuskripter og skemaer, som ligger implicit i den institutionelle verden, måden hvorpå man kan gøre dette.

Derfor bygger deres indbyrdes forhold på “practical reasoning” hvor individet arbejder og omarbejder de skemaer og manuskripter til at udtænke en slagplan.

Hvordan institutionelle praksisser opstår og ændre sig.

Organisationer omfavner bestemte institutionelle normer eller praksisser fordi de er højt vægtet i det bredere kulturelle miljø. Disse kan derfor også være upraktiske for at kunne opnå organisationens mål, men inddrages fordi er vægtet højt i det kulturelle miljø.

Hvorfor der diskuteres legitimitet og “social appropriateness” i nogle institutionelle arrangementer, men ikke andre.

Det handler mest af alt om kulturel autoritet.

I de netværk om fælles problemer, der er skabt af individer, vil man diskutere hvordan man skal forstå og løse disse problemer. i sådanne tilfælde, vil aktørerne skabe fælles kognitive skemaer, hvor “appropriate” institutionelle praksisser ofte vil indgå. interaktionen og den kreative dimension af denne proces vil det tydeligst fremgå hvordan institutioner er socialt konstrueret.

Styrker: Den sociologiske institutionalisme opererer med en bredere institutionsforståelse end rational choice institutionalisme, idet den også medregner normer, moral og identitet.
Svagheder: Hvis institutioner determinerer præferencer: Hvordan forklares så variationen blandt aktørerne i samme kontekst?

Loughlin, J. (2014)

 

Centrale-lokalforhold under velfærdsstaten var indtil 1980’erne kendetegnet af principal agent-modellen. Herefter formindskede eller helt fjernede central-regeringerne dele af velfærdsstaten. Derefter er der en stigende grad af konkurrence om ressourcer mellem regionale og lokale autoriteter.

 

Lokal autonomi er kun mulig, hvis det er akkompagneret af finansiel autonomi. Heraf udspringer en akademisk diskussion om decentralisering af lokal finansiering

  • 1950’ernes nationale velfærdspolitik: kun centrale regeringer kan, finansiel lighed og omfordeling, opnå efficient lokal økonomi.
  • Finansiel føderalisme/decentralisering: lokal finansiel autonomi er nødvendig som en mekanisme til at sikre sub-nationale regeringer står til ansvar for deres politik. Ideen er at i optimale markedssituationer leder dette til optimal allokering af ressourcer.

 

Disse to tilgange reflekterer forskellen på choice og agency-modellen ift lokale centralregeringer.

  • Choice-modellen: lokale autoriteter er bedst til at træffe beslutninger der reflekterer deres lokalsamfunds behov og præferencer.
  • Agency-modellen: lokale autoriteter ses som agenter der fører politik ud fra deres principal, regeringen. Regeringen styrer altså lokale autoriteter.
  • Ofte kombineres disse to syn, da cases er komplekse.

Føderalistisk vs unitær statsdefinition

  • Føderalisme: distinktionen fra en unitær stat findes i det organiseringsprincip som staten er baseret på. Staten er organiseret som en splittelse af magt mellem distinktive regeringer og samarbejdsregeringer (Wheare 1963: 2). Dette resultere i en splittelse af magt i to sfærere. Der er en udøvelser af magt på et føderalt plan, og en på regionalt plan (inden for staterne). Vi ser altså to ‘niveauer’. Dette er den amerikanske, koordinerende model
  • Føderalisme skal forstås ud fra et spektrum der går fra unitære stater som frankrig eller portugal til fuldt føderale stater som tyskland og USA. i denne forstand er føderalisme en normativ politisk ide, der advokerer brugen af introduktionen af føderale principper i staten. En føderation er en stat hvor disse ideer er fuldt implementerede. Dette betyder at selv i unitære stater kan der identificeres føderale elementer.

 

Tjekliste til at identificere føderalistiske elementer:

  • Karakteren og signifikansen af underliggende økonomiske og sociale diversiteter
  • Antallet af konstituerende enheder og graden af symmetri eller asymmetri i deres størrelse, ressourcer og konstitutionelle status.
  • Omfanget af allokering af lovgivende, udøvende og udgifts-ansvar.
  • Allokeringen af beskatningsevne og ressourcer
  • Karakteren af føderale regeringsinstitutioner og graden af regionelt input i føderal policy-making
  • Procedurer til konfliktløsning og facilitering af samarbejde mellem interdependente regeringer
  • Procedurer der tillader formel og informel tilpasning og ændring.

 

 

Beramendi, P. (2007)

 

I det første kapitel i hans bog, bruger han det meste af sin tid på at forklare forskellene i, hvilke former for føderalisme, der er og hvad forskellen på konføderalisme og føderalisme er.

 

Dertil henviser Beramendi til Riker definition på Føderalisme, som lyder således: “A political organization in which the activities of government are divided between regional governments and a central government in such a way that each kind of governments has some activities on which it makes final decisions.  (Baramendii, 2007: 754)

 

Forskelle i føderalisme. Her henviser han til, hvordan man fra sub governments har forskellige indflydelseskilder til head government. I nogle føderalstater (USA) har hvert sub government  ræpresentanter (Senatorer) i det landets øverste kammer (senatet), mens føderalstater (Canada) hvor man i højere grad mødes til conferencer for alle sub government leder. Opsummeret har nogle subgovernment ledere et direkte link til centralmagten, mens andre kun har reel magt over deres sub government.

 

Konføderalisme:

I konføderalisme har de nationale governments mere autonomi end man har i føderalisme.

Et eksempel på hvad konføderalisme er EU, hvor EU landene stadig har meget national suverænitet.

 

Dertil undersøger Baramendi og, hvorvidt Føderalisme eksempelvis giver bedre økonomi eller demokrati

 

Økonomi og føderalisme

Indenfor et økonomisk perspektiv har føderalisme givet “welfare economists” grund til at bekymre sig for markedsfejl og eksternalitetsproblemer, som følge heraf. I kontrast hertil har public choice-teoretikere bekymret sig om fejltagelser i den offentlige sektor og kontrol af offentlige ansattes adfærd. Begge har opnået lignende konklusioner. “Welfare economists” fandt, at et decentraliseret institutionelt design “works towards the goal of an optimum allocation of resources by securing a better fit between preferences, needs, and policies and by facilitating experimentation and innovation”. Public choice teorikere fandt, at føderalisme er market friendly, idet det indfører restriktioner på den offentlige sektor og tillader vælgere (og markeder) større transparens og mulighedsrum gennem øget monitorering. Dette medfører, at korruption antages mindre sandsynligt, den offentlige sektor bliver mindre og markeder fungerer mere effektivt.

 

Disse antagelser holder dog ikke empirisk stik – det findes, at føderationer i udviklingslande ikke overholder disse antagelser, men at de snarere kan findes i “avancerede føderationer”, herunder USA og Schweiz. Således har academia fundet, at den bedste måde at teoretisere føderationer på, ikke er igennem underliggende kræfter og politisk præferencer, som Riker, eller at se på institutioner som abstrakte enheder, der omformer præferencer og incitamenter, men snarere at kombinere begge disse; navnligt ved fokus på sociale og økonomiske omstændigheder, føderalisme opererer under, samt politiske og økonomiske implikationer fra “the specific articulation of power in defedrations in different contexts.”

 

I relation til sociale og økonomiske omstændigheder, findes det er regeringens præferencer og borgeres evne til at holde dem til ansvar er en funktion af samfundsmæssige og økonomiske konditioner. Dette kan forstås igennem distribution af social kapital – hvis principalen (borgere) er fattig, uuddannet, og socialiseret i en polity hvor rule of law er kompromitteret af private transaktioner mellem patroner og klienter, vil agenterne (den politiske elite) forestilles at søge at “maximize their clients rents, as well as their own”, hvorfor borgerdyder vil blive underudviklede. Omvendt ved højtuddannede principaler parret med en bedre sæt af principper gældende for det offentlige liv samt et konsolideret juridisk system vil interaktionsmønstret være anderledes og elektorater vil straffe udnyttelse i form af “outright rent extractions” af agenter og sanktionere disse elektoralt.

 

Demokrati og føderalisme

Demokrati og føderalisme fører til, at man begrænser muligheden for “tyranny of the majority”, når det kommer til politisk frihed og “good governance”. Grundet disse to karakteristika vuderer Beramendi også, at føderalisme er effektivt når det kommer til implementeringen af demokrati i store hetrogene nationer. Dog har empiri vist, at det ikke altid hænger sådan sammen. Dette begrundes yderligere ved af Lins. Han skriver således:

 

“Argues for a clear distinction between those cases in which state institutions and rule of law are consolidated before the transition to democracy begins and those in which they are not. In the former, the pre-existence of a federal structure forsters, rather than prevents conflict, violence and regime failure. In the latter, federalism would display its capacity to accommodate contending national identities….. The higher the institutional leverage given to already mobilized ethnic minorities, the lower the likelihood that federations are able to prevent territorial disintegration. (Beramendi, 2007: 760-761)

 

Problemer, der kan opstå med føderalisme: Der kan forekomme et kollektivt handlingsproblem, hvor sub-governments ikke løser deres opgave ordentligt, da de regner med at head government vil “redde deres røv”. Dette har man også set problemer med i konføderationer, som eksempelvis EU, hvor lande ikke lever op til, hvor store deres underskud må være.

 

Parliamentarism vs. Presidentialism

 

H1: Finder støtte eftersom muligheden for elektoral accountability for økonomisk præstation er stærkere i demokratiske regimetyper, hvor magten er delt, end i parlamentariske systemer, hvorfor ‘’we are more likely to observe electoral accountability for the economy under presidentialism than under parliamentarism (ibid. 2007: 78)

H2: Finder støtte i Figur 1, fordi ‘’in legislative elections in presidential systems, we see that the coefficient on both high and low clarity concurrent elections are greater in size and are estimated more precisely than elections in high-clarity parliamentary systems’’ (ibid. 2007: 77)

H3: Finder støtte i Figur 1 og Figur 3, fordi ‘’concurrent executive elections in presidential systems, regardless of the clarity of responsibility, exhibit greater responsiveness to economic conditions than high clarity parliamentary elections. Secondly, the results for non-concurrent executive elections suggest that high clarity may compensate for non-concurrence’’ (ibid. 2007: 77)

 

Parliamentarism vs. Semi-presidentialism

H4: Finder delvist støtte, fordi ‘’strong evidence of accountability for economic performance under two specific conditions: for the president’s party in executive elections held under unified government, and for both the president’s and the PM’s party in assembly elections held under cohabitation. In the case of the president’s party, the relationship between performance and the vote contradicts standard referendum theories of economic voting. This suggests that neither concurrence nor clarity of responsibility is primarily responsible for enhancing or attenuating electoral accountability under semi-presidentialism; rather, cohabitation or unified government plays the critical role.

 

Kritik:

Teksten udspringer af en kritik af tidligere forskning, der ikke har haft demokratiske regimetypers variation i muligheden for at reagerer på tilskrivelsen af ansvar for øje, men blot har haft øje for demokratiske regimetypers variation i muligheden for at tilskrive ansvar.

 

Kousser & Ranney (2015)

 

Teksten kort

Teksten er af redegørende karakter og gennemgår en række centrale karakteristikker ved det amerikanske system i sammenligning med samme karakteristikker i andre lande:

Elementer der sammenlignes:

–        Relationen mellem den udøvende, lovgivende magt og dømmende magt

–        Omfanget af domstolsprøvelse (judicial review)

–        Omfanget af, hvor disciplinære partierne er over for deres medlemmer

–        Hvorvidt en stat kan have et styre, hvor partierne delvist deles om magten (dvs. hvor fx. Demokraterne har præsidentpost, mens Republikanerne har flertal i Kongressen)

–        Den politiske beslutningsproces

–        Omfanget af deadlocks og håndteringen af sådanne

 

Definition med henvisning af centrale variable og relevante ord

 

Seperation of powers: ‘’denotes the constitutional division of government power among seperate legislative, executive, and judicial branches’’ (Kousser & Ranney 2015: 713)

I USA

  • Legislative power → Kongressen
  • Executive power → præsidenten
  • Judicial power → federal court/U.S Supreme Court

 

Checks and balances: ‘’each branch can keep the other two branches from invading its constitutional powers’’ (Kousser & Ranney 2015: 714).

 

Judicial review: ‘’…the power of a court to render a legislative or executive act null and void on the ground of unconstitutionality’’ (Kousser & Ranney 2015: 714-715).

 

Divided party control of government: Mens det i parlamentariske systemer ikke er muligt kun at have kontrol over enten den lovgivende eller udøvende magt, kan man i USA pga. ‘seperation of powers’ have kontrol over f.eks. den lovgivende magt (kongressen) uden at have kontrol over den udøvende magt (præsidentembedet)

 

Ticket spliting: Pga. af muligheden for ‘divided party control of government’’ i USA, er det muligt for de amerikanske vælgere at stemme på et kandidat fra ét parti i Præsidentvalget og en kandidat fra et andet parti til valget til Kongressen, hvorfor de kan ‘’split their ticket’ (Kousser & Ranney 2015: 735).

 

Hvad er de(n) central(e) påstand(e)?

Teksten er redegørende, men kan siges at ‘’påstå’’ følgende ud fra sammenligninger mellem USA og andre lande på de elementer, jeg nævnte i starten:

 

Relationen mellem den udøvende, lovgivende magt og dømmende magt

–        I USAs præsidentielle system magten tredelt

–        I de fleste demokratiske systemer er magten ikke tredelt

–        I DK er den dog tredelt

 

Omfanget af domstolsprøvelse (judicial review)

–        USA er et af få lande, hvor den dømmende magt gives til den absolut øverste appelinstans (Supreme Court), hvorfor den dømmende magt har utrolig stor indflydelse på den politiske proces i USA, hvor de f.eks. kan afgøre ja/nej til abort

–        I f.eks. Italien gives ‘the final word’ ofte til særlige domstole frem for til ‘bodies of their regular court systems’’ (Kousser & Ranney 2015: 715), hvor den dømmende magt ikke besidder ligeså meget magt og indflydelse som i USA

 

 

Omfanget af, hvor disciplinære partierne er over for deres medlemmer

–        I USA kan partiledere ikke disciplinere dets medlemmer som følge af f.eks. ikke at følge partilinjen, fordi det medlem, der vinder et partis spot i enten Huset eller Senatet automatisk tildeles office uden partiet kan gøre noget. Partilederne kan dog selvfølgelig  true med at slække på kampagnepenge til den givne kandidat i fremtiden.

–        I de fleste andre lande kan partiledere true dets medlemmer med f.eks. at fjerne dem fra minstreposter

 

Hvorvidt en stat kan have et styre, hvor partierne delvist deles om magten

–        I USA kan f.eks. Demokraterne sidde på præsidentposten, mens Republikanerne sidder på Kongressen, fordi det er to separate valg → ses ofte i USA!

–        I de fleste andre lande skal man sidde på begge pga. begge afgøres i samme valg

 

Den politiske beslutningsproces og håndteringen af deadlocks

–        I USA gør forfatningen det svært at lave love, fordi den ikke tillader partier i ligeså høj grad som i parlamentariske systemer (hvor lovgivende og udøvende smeltes sammen) at nå til enighed, hvorfor der ofte er deadlock i USA, fordi de to seperate magtbesiddere er uenige

–        Løsningen i USA har ofte – på især udenrigspolitikken – været unilateral action af præsidenten for at overkomme deadlocks

–        Eksemplificeret. ved Lincoln inden borgerkrigen, Truman i Korea, Kennedy i Vietnam, H.W. Bush i Somalia, Clinton i Bosnien og Bush i Afghanistan og Irak.

 

Omfanget af deadlocks og håndteringen af sådanne

–        I USA er der ofte store problemer med at nå til enighed, mens der i parlamentariske er mindre jf. førnævnte pointe om den lovgivende og den udøvende magt sammensmeltning

 

Teksten kort

Teksten understreger vigtigheden af at undersøge ikke blot vælgernes mulighed for at tilskrive ansvar for politiske outcomes, men tilmed muligheden for at reagerer på denne tilskrivelse af ansvar. Muligheden for dette varierer på tværs af demokratiske regimetyper, hvorfor teksten giver et perspektiv på, hvilke demokratiske regimetype, der bedst fremmer electoral accountability og generelt demokratiet. Puzzlen er som de selv beskriver: ‘’Do voters reward or punish incumbents for retrospective performance similarly in different democratic regimes?’’

 

Central(e) variable: hvad er X og Y, og hvilken sammenhæng argumenteres der for?

X: Demokratisk regimetyper

Y: electoral accountability

Z: sammenhængen betinget af muligheden for at reagere på tilskrivelsen af ansvar i det givne demokratiske regimetype

 

Definition med henvisning af centrale variable og relevante ord

 

Electoral accountability: ‘’… the voters’ capacity to reward or sanction incumbents, accountability depends on two sets of conditions: 1) voters’ ability to assign responsibility for performance outcomes to incumbents, and 2) voters’ ability to act upon those assignments of responsibility. If voters know who is responsible but cannot act upon that attribution, accountability is impossible (Hellwig & Samuelt 2007: 68).

 

Assignment of accountability: whether voters’ can differentiate between political actors and, accordingly,assign policy responsibility (ibid. 2007: 69).

 

Possibility of acting upon the assignment: the extent to which they give voters the opportunity to act upon their judgements (ibid. 2007: 69).

  • Dette er nyt og Hellwig & Samuels bidrag!

 

Demokratiske regimetyper:

 

Presidential systems: both branches of government are directly elected and the head of government is not accountable to the legislature (ibid. 2007: 72).

 

Semi-presidential systems: both branches of government are directly elected, but the head of government (the prime minister) is accountable to the legislature (ibid. 2007: 72).

 

Parliamentary systems: …those in which no directly elected executive exists (ibid. 2007: 72).

 

Concurrence: applies to pure presidential regimes only and indicates whether or not the executive and legislative elections occurred simultaneously.

  • fx Præsidentielle valg i USA samme år som valg til Senatet og Huset

 

Cohabitation: occurs only in semi-presidential systems and indicates when the president and prime minister come from different parties that are also not in coalition with each other.

 

Hvad er de(n) central(e) påstand(e)?

Electoral accountability varierer på tværs af forskellige demokratiske regimetyper pga. at variation i magtdelingen, den elektorale cyklus og sameksistens/cohabitation resulterer i forskellige muligheder for at act upon the assignment of responsibility

 

Opstiller 4 hypoteser ud fra den antagelse, at magtdelingen, den elektoral cyklus og sameksistens/cohabitation påvirker, hvorvidt vælgeren har mulighed for at reagere på sin tilskrivning af ansvar:

 

(1)  Electoral accountability for the economy is stronger in separation of powers systems than in pure parliamentary systems, ceteris paribus.

(2)  In separation of powers systems, electoral accountability is relatively greater in executive compared to legislative elections, ceteris paribus.

(3)  In pure presidential systems, electoral accountability is conditional on the electoral cycle: economic voting is stronger under concurrence and weaker under non-concurrence.

(4)  In semi-presidential systems, electoral accountability is conditional on the composition of the executive: under unified government, voters assign responsibility to the president and his party and, under cohabitation, voters assign responsibility to the prime minister’s party but not to the president or his party.

 

Mekanismerne:

Ability to assign og ability to act upon judgement

Vælgere skal kunne have mulighed for 1) at tilskrive ansvar og 2) at reagerer på denne tilskrivning af ansvar ved f.eks. at stemme, dvs. udtrykke sin reaktion over for parten, der er blevet tilskrevet ansvar

 

2) er central for teksten og afhænger af de demokratiske regimetypers magtdeling, den elektorale cyklus og sameksistens/cohabitation

 

Mekanismer bag magtdeling, elektoral cyklus og cohabitation

–        Disse synes at forstærke muligheden for electoral accountability i 1) regimetyper hvor magten er delt, 2) regimetyper hvor der som følge af denne seperation af magt er både concurrent og non-concurrent valg og i 3) regimetyper hvor cohabitation finder sted (semi-presidentielle systemer).

 

1)     Fordi ‘’…variation in the extent of accountability derives from the fundamental institutional differences between democratic regimes: the separation of origin and survival of branches of government’’ (ibid. 2007: 69).

2)     Fordi ‘’The electoral cycle may affect the relative clarity of responsibility indirectly through its direct effect on party-system fragmentation, but it also has a more direct effect. In systems with separate executive and legislative elections, concurrence should enhance and non-concurrence should attenuate electoral accountability. Concurrence not only sharpens the focus on the entire government’s performance, it also gives voters who believe both branches are co-responsible for policy performance the ability to hold both branches to account (ibid. 2007: 70).

3)     Fordi ‘’…divided or unified control of the executive in semi-presidential systems give voters distinct opportunities to hold incumbent politicians to account (ibid. 2007: 71).

 

Kausalmodel

Demokratisk regimetype → electoral accountability

  • Betinget af muligheden for at reagerer på skrivelse af ansvar

 

Centrale argument

Forskellige demokratiske regimetyper/formater er forbundet med forskellige mønstre af electoral accountability. Især variation i magtdeling synes afgørende, fordi denne medfører variationen i elektoral cyklus og muligheden for sameksistens/cohabitation, idet ingen af disse to sidsnænvte er mulige i parlamentariske systemer. Derfor bliver electoral accountability fundet stærkere i presidentielle og semi-præsidentielle systemer. Forskningsmæssigt er pointen at adskille det at tilskrive ansvar til en fx en regering og det at kunne reagere på selvsamme tilskrivelse.

Opsummerende: The authors argue that electoral accountability should thus be highest in systems with separation of powers (presidential systems), where elections for the executive and the legislature are held at the same time.

 

Empiriske fund

Lovgivende forsamling

Frankrig og Tyskland tekster til brug af modellen på empiri fra holdtime, uvæsentligt for eksamen:

Dalton, R. J. (2015) Politics in Germany in Powell in G. B., Dalton, R. J. and Strøm, K. Comparative Politics Today. A World View, 11th ed. Pierman, pp: 279-284+296+304-308 (11 pages)

Schain, M. A. (2015) Politics in France in Powell in G. B., Dalton, R. J. and Strøm, K. Comparative Politics Today. A World View, 11th ed. Pierman, pp: 223-224+251-257 (9 pages)

Definition(er):
Principal-agent-teori: Principaler uddelegerer og bestemmer ansvar til agenter som agenten udfører.
Inter-party mode: Partierne er ’viklet ind’ i regeringen og er en inkorporeret del af den lovgivende forsamling.
Non-party mode: Partierne er ikke en del af det lovgivende eller udøvende system og MP’er agerer uafhængigt af regeringen.

 

Sieberer, U. (2011) ‘The institutional power of Western European parliaments: A multidimensional analysis, West European Politics, 34(4): 731-754 (AUL):

–        Teorien er baseret på RC-teori, og siger at principalen i systemet er vælgerne, som delegerer ansvar til agenter som er Parlamentet/Folketinget → regering/ministre → bureaukratiet.

Lovgivende forsamling/folketingets magtdimensioner – deres magt er afgjort af institutionelle forhold/set-ups: Disse forhold er sat i stand for at føre kontrol med agenterne (ministre og regering) fra både vælgernes og parlamentets side →
Spørgsmålet vi stiller os selv er: Hvor magtfulde er den lovgivende og udøvende forsamling (parlament og regering).

  1. Direkte indflydelse (Direct influence)
  2. Kontrol med agendaen
  3. Finanslov
  4. Lovgivende magt à kan foreslå, omformulere eller ændre lovgivning (redraft or amend)
  5. Ex-Ante = Elektoral kontrol
  6. Valg af politikere (investiture vote = valg af personer i bestemte stillinger)
  7. PFCI à Mål for den autonomi parlamentet har til at vælge uden ekstern indflydelse 1) antallet af kandidater og hvilke 2) embedsmænds-stillinger ell. lignende: formand for parlamentet, ombudsmand, regering mv. som de har mulighed at ”vælge til”.
  8. ICI à Sandsynlighed for at vælge en agent med rette præferencer, medieret af institutionelle strukturer. Udregnes som: PFCIxMajoritets krav(simpel=1, absolut=1.5, kvalificeret=2)+valgmetode(hemmelig afstemning=+0.33 ellers intet).
  9. Elektoral kontrol, aggregeret ICI for alle valg-stillinger.
  10. Ex-Post = Kontrol funktioner
  11. Kommission à fremskaffe dokumenter, eller tilkalde vidner
  12. Strukturer à antallet, størrelsen, sammenhæng ml. kommission og regering, opgaver pr. person i kommissionen.
  13. Spørgsmål à antallet af muligheder for at rejse spørgsmål
  14. Rettigheder à Kommissioners mulighed for at fremskaffe information, parlamentets behandlingstid for budgettet, om der er uafhængige observatører ell. auditører på kommissionen

 

NB: Sieberer (2011) ender med at opdele hans parametre i 4 forskellige; Direct influence, Ex-ante, Ex-post og Commission powers, men vi har arbejdet med dem som 3, hvor commission power hørte under Ex-post.

 

Empirisk fund: Den institutionelle struktur danner rammerne omkring incitamenter og derigennem påvirke handling men er ikke bestemmende for handling blandt politiske aktører.

 

Kritik af Ulrich Sieberer(2011): Institutionel magt

  1. Institutionel magt er et udtryk for de idéer institutionen er bygget på og ikke nødvendigvis mængden af kontrol og effekterne af eks. manglen på meget kontrol eller restriktioner som resultat af meget kontrol.
  2. Institutionel magt er udtryk for nødvendigheden af koordinering internt.
  3. Institutionel magt er udtryk for behovet for at parlamentet kan holde regeringen i kort snor og holde styr på dem og konsekvensen af dette er større institutionel magt generelt set ift. borgerne/vælgerne.